CarlEtlarsMinder

i8*

eller flere hinanden modstridende Egenskaber, hvoraf Til­ fældet eller nedarvede Dispositioner giver den ene eller den anden Seiren. Altsaa et charakteerløst Væsen, hvis indre Brydning forøder dets Kraft, der udkræves samlet for at fremme Personligheden og maaske saaledes frembyder interessant Stof for Forstandens dissekerende Granskning, men ikke for en Digter, der er sig Kunstens høie Maal bevidst: at løfte og forædle ved de store Følelsers For­ billeder. Carit Etlar har idetmindste kun havt Brug for det heelstøbte Indre, der sætter een Blomst, Personlighedens, og som ved sin Følelses Eenhed og Dybde, sit sunde Sind og uplettede Villiekraft frembyder værdigt Stof til digterisk Behandling — Forbilleder, som «giver Noget ind at voxe sig store og stærke efter» - Naturer, for hvilke Sjæls­ konflikter, uundgaaelige, paa Grund af deres Væsens Intensitet, maa blive af skjæbnesvanger, livsbestemmende Betydning, og som derfor for ham alene vare brugbare Emner til at illustrere den sande Kunst. For at forstaae eller af egen Skaberevne at konstruere saadanne Personligheder og for i Digtning at magte dem, saa at de henrive til Efterligning og ikke falde ud til at blive paaklistrede Kraftstaffagefigurer, maa Digteren blot selv være en Personlighed. At Carit Etlar er blevet en saadan, har han maaske Faderen at takke for. — En Personlighed, der senere ved Studium og Selvsyn opnaaede den tillid- indgydende Autoritet, der er nødvendig for enhver Fører, og uden hvilken den skjønneste Digtning flagrer hen i Vinden, nappes og snappes lidt her og lidt der, men trænger ikke ned i Grunden. Disse Egenskaber alene gjorde ham dog næppe ti