CarlEtlarsMinder

Gamle Venner mødes.

p r o f e s s o r Monies besøgte en Dag C arit E tlar. Han kom r for at hilse paa sin Ungdom sven og for at see sit Por- trait a f D igteren, som nylig a f denne var skjænket til F r e ­ deriksborg Musæum . Det var mange A ar siden, at de to K u nstnere havde seet hinanden. Professoren var nu en lille, bleg Mand med kolde, skjæ lvende Hænder og et melankolsk Sm iil. A lle K u n stven n er kjende denne vor ældste Repræ sentant for den R etn in g i vor M alerskole, som E xn er med saa stort T alen t har dyrk et og populariseret. Det er imid- lertid næppe M onies 200 udmærkede og følelsesfulde G en re­ m alerier, der ville bæ re hans N avn til Efterverdenen, sk)øndt for Exevnpel hans fine og inderlige K unst i «Soldaternes H jem kom st», «Dandsen i S k o v e n » , «E n gammel K o n e med sin K a t» , «R ek ru ten fra F red erik den Sjettes T id » , « K o n ­ firmandens B e sø g » , «Pen geb revet» o. s. v. ere M alerier der ved deres yp perlige L u n e , Fam ilielivsskiidrin g og Stue- interieurer samt kunstneriske Kom position bør stilles ved Siden a f det Bedste af, hvad dansk K unst eiei 1 den G enre.