CarlEtlarsMinder

11

baaret ind. C arls Ø ine vege ikke fra Fadet. Saa siger jeg for Skam s S k y ld : « S k al Du ikke ogsaa have D ig lidt F ro k o s t, min D reng ?» « Jo T ak ,» svarer han koldblodigt og tager to a f de allerbedste S ty k k e r, uden at see i V eiret, medens han spiste. 1 kan tro, jeg gav ham et P a r Ø ine.» «Ik k e et lille S ty k k e endnu, kjæ re C a rl?» spurgte jeg, da han havde spist. « Jo T ak ,» svarer Knæ gten og tog sig to S ty k k e r til og spiste og spiste, bestandig med Ø inene mod G u lvet. K an 1 tænke Je r, hvad F y ren senere gav til U n dskyldning, Jen s Sin d b erg?» «Han var vel sulten?» «N ei, han svarede blot, da jeg trak ham ind i Kamm eret og sp u rgte, hvor han turde vove at bæ re sig saadan ad: « Je g vidste jo, jeg fik B ask for den første P o rtion , hvorfor skulde jeg saa ikke væ re frim odig og tage den anden?» Hvad der skal blive a f ham, maa G ud vide. T il Handelen har han ingen L y st, heller ikke til F a b rik e n ; deroppe sidder han og faaer M estersvenden, Søren T yv k jæ r, til at dovne og fortæ lle gam le H istorier og V iser a f de alleræ ldste, i Stedet for at arbeide. N ytte gjør han ikke for to S k illin g , al den Stund han gaaer med H ovedet fuldt a f R idd ere og R ø v ere og Sp øgelseh istorier, dem han laver K om edier af, som Mutter og jeg maa ned og see B ørnen e spille i Tørvehuset. D ren­ gene have væ ret henne og see det tysk e Sku espillerselskab B eck er, som agerer i Høirups L ade. 1 A ftes havde de lavet C o u lisser a f T ø rven e, sat L y g te r i R æ k k e foran, uglet sig ud som R idd ere, og saa sloge de saa drabelig løs paa hver­ andre, i C arls Sk u espil, til det blev A lvo r, og de laae i en