DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

Det vil af foranstaaende Oversigt fremgaa, at hvert af de tre skandi­ naviske Lande under normale Forhold har een særlig Ledning og Rusland to Ledninger til Storbritannien, medens der til Frankrig som Regel staar to Kabelveje aabne for de fire nævnte Lande. Endvidere vil det ses, at der under Afbrydelse af een Ledning i alle Tilfælde kan stilles en anden Ledning til Disposition i Stedet for den afbrudte uden følelig Ulempe for den øvrige Trafik. Er saaledes f. Eks. det norsk-skotske Kabel (Arendal—Aberdeen Led­ ningen) afbrudt, befordres den norsk-engelske Trafik paa Arendal—Newcastle Ledningen, medens den svensk-engelske Trafik overføres til den ene af de to Gøteborg—Newcastle Ledninger og saa fremdeles. Selv en samtidig Af­ brydelse af flere Ledninger vil ved en passende Kombination af de andre Linier og tilsvarende Fordeling af Trafikken i de allerfleste Tilfælde kunne neutraliseres saaledes, at der ikke sker noget alvorligt Afbræk i den regel­ mæssige Befordring. Som et, heldigvis dog temmelig enestaaende, Eksempel kan anføres, at uagtet fem af Selskabets Nordsøkabler under de heftige Storme i Februar Maaned 1894 samtidig vare utjenstdygtige i et Par Døgn, lykkedes det dog at føre Korrespondancen igennem uden at være nødt til at ty til fremmede Linier, af hvilke de fleste forøvrigt vare lige saa slemt medtagne. Den her givne Fremstilling af Selskabets Virksomhed i Europa vilde ikke være fuldstændig uden en kort Omtale af et Par fremmede Anlæg, hvori Selskabet har haft en ikke uvæsentlig Andel. Som det første af disse skal her nævnes det for den russiske Regering i 1879 udlagte, ca. 140 engl. Sømile lange Kabel over det Kaspiske Hav mellem Baku og Krasnovodsk. Udførelsen af dette Anlæg skete vel ikke for Selskabets Regning, men lededes af Direktøren og Generalkonsul Pallisen i St. Petersborg. Til at kontrolere Kabelfabrika­ tionen og forestaa Udlægningen valgtes Ingeniør B ohr som Ekspeditionens Chef, assisteret af Maskiningeniør C. R affenberg og 4 Elektrikere, d’Hrr. A. F j e l s t rup , G. S trøm , C. J ensen og A. I bs en . Desuden bleve 10danske Matroser hyrede til det egentlige Kabelarbejde. Transporten var i dette Tilfælde forbunden med ganske særlige Vanskeligheder, fordi den bedste Maade, hvorpaa Kablet kunde naa til sit Bestemmelsessted, var ved at prammes ad den kombinerede ca. 2300 engl. Sømile lange Kanal- og Flodvej, som forbinder Neva med Volga og derigennem Østersøen og det Kaspiske Hav. Men ogsaa Udlægningen medførte Vanskeligheder, da der i dette Ind­ landshav ikke fandtes noget disponibelt Dampskib, der var stort nok til at ind­ lade hele Kablet paa een Gang, end sige et særligt indrettet Kabelskib. Det mest passende, man kunde opdrive, var to smaa Dampere, »Volga« og »Turkmen«, der hver for sig kun Tunde rumme mindre Længder af Kablet paa een Gang. Hr. Raffenberg blev i Forvejen sendt til Astrakan for at indrette »Turkmen«

Made with