DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

officielle Proklamationer, Kabeltyvenes Afstraffelse, Myndighedernes egen Be­ nyttelse af Telegraflinien m. m. afgave tilstrækkelige Beviser for, at Selskabets Virksomhed ansaas for fuldkommen legal og berettiget af de Øvrigheder, der vare satte til at vaage over den kinesiske Regerings Højhedsret og Territoriets Ukrænkelighed. Ganske anderledes gik det med et andet Foretagende, der netop i samme Tidsrum og under engelske Auspicier blev bragt til Udførelse paa samme Terrain. Paa den mellem Shanghai og Woosung anlagte Landevej paabegyndte man nemlig Bygningen af en Jernbane, der dels vilde kunne faa nogen Betydning for Shanghai’s Handel, men til hvilken man dog fornemmelig knyttede Haabet om, at den skulde blive banebrydende for Indførelsen af dette vigtige Kommunikationsmiddel i Kina. Ligesom Telegraflinien paa samme Strækning var en »ballon d’essai« paa Telegrafsagens Omraade, saaledes skulde Jernbanelinien være et tilsvarende Forsøg paa Jernbanesagens Omraade. Des­ værre blev Resultatet vidt forskelligt. Om den Uvilje, der i Peking næredes mod Indførelsen af Jernbaner paa kinesisk Jordbund, havde man allerede i Forvejen faaet et talende Vidnesbyrd. Under Hertugen af Sutherland’s Præ­ sidium havde der nemlig i 1873 i London dannet sig en Komité, der indsamlede Lst. 60.000 for at forære Kejseren et Jernbaneanlæg, idet man haabede derved paa en praktisk Maade at kunne vække Hans Majestæts og Regeringens Interesse for dette Befordringsmiddel. Komiteen maatte imidlertid opløse sig, fordi den tiltænkte Opmærksomhed paa Forhaand blev afslaaet, da den i de ledende kinesiske Kredse herskende Konservatisme ikke kunde forsone sig med Tanken om at se en saa barbarisk Indretning som en Jernbane i Nærheden af Peking’s hellige Mure. Man var saaledes ikke helt uforberedt paa, hvad der kunde ske, da man, skuffet paa den Kant, nu søgte at skabe et fait accompli ved Anlæget af den korte Forsøgsbane mellem Shanghai og Woosung uden lov­ formelig Bevilling. Det viste sig da ogsaa snart, at den kinesiske Regering ikke var til Sinds at lade sig overrumple paa denne Maade, thi endnu inden Anlæget var fuldført, nedlagde de kinesiske Myndigheder energiske Protester imod dets Berettigelse. Desuagtet blev den første Halvdel af Banen aabnet for Trafikken den iste Juli 1876; men trods alle den britiske Regerings Anstrængelser bleve Ejerne nødte til imod passende Erstatning at afstaa det fuldførte Anlæg til den kinesiske Regering, dog med den Bestemmelse, at det skulde holdes i Drift i et Aar af de derved ansatte Europæere. Man haabede endnu, at Kineserne i Løbet afdette Tidsrum vilde komme saa meget til Erkendelse af Jern­ banens Nytte, at de derefter vilde holde Driften gaaende for egen Regning. Men uagtet Linien lige fra Begyndelsen betalte sig godt, uagtet »Fungshui« ikke særligt tilkendegav noget Mishag ved denne Lejlighed, medens den ind­ fødte Befolkning med stigende Interesse baade iagttog og benyttede »Ilddrage-

— 94 -

Made with