DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

sig til samme Udgangspunkt, var en Erkendelse af dens Tilfredshed med, hvad der var foregaaet, og med Selskabets hele Optræden og Virksomhed paa kinesisk Territorium. Den er dobbelt smigrende, naar man mindes det uheldige Udfald af de engelske Bestræbelser for paa lignende Maade at skabe et »fait accompli« paa Jernbanevæsenets Omraade ved at anlægge den tidligere omtalte Jernvej mellem Shanghai og Woosung. Den danske Gesandt og hans Kolleger skyndte sig da ogsaa med at anerkende Modtagelsen af Tsungli-Yamen’s Skrivelse i en identisk Note, der pointerede de gjorte Indrømmelser og givne Løfter, ligesom de straks bragte disse til deres respektive Konsulers Kendskab ved Instruktioner om at virke i den tilsigtede Retning hos de< lokale kinesiske Myndigheder. Medens man ved mange andre Lejligheder har bebrejdet den kinesiske Regering, at den er villig nok til at give Løfter, men mindre villig til at indfri dem, saa havde Selskabet ved denne Lejlighed Intet at beklage sig over i saa Henseende. Overalt fandt det Myndighederne rede til at støtte det baade i Ord og i Gerning, hvad Kablernes Beskyttelse angik. — Anderledes stillede Regeringen sig paa dette Tidspunkt med Hensyn til Selskabets Bestræbelser for at realisere sit tidligere omtalte Ønske om ved Hjælp af en Landlinie at forbinde Amoy med Foochow, et Forsøg, hvis komplicerede Historie og uheldige Udfald findes nærmere omtalt i Afsnit VIII. Alle de i det Foregaaende omtalte Foranstaltninger til Kablernes Be­ skyttelse i Forbindelse med Indførelsen af hensigtsmæssige Ordtariffer (jfr. Afsnit XI), med Udviklingen af de japanesiske Landlinier (jfr. Afsnit VIII), med den efterhaanden forbedrede Joint Purse Overenskomst med »Eastern Extension Telegraph Company« (jfr. Afsnit IX) og med de Besparelser, som indvandtes ved Anvendelsen af indfødt Personale i Telegraftjenesten (jfr. Afsnit X), med­ førte Aar efter Aar mere tilfredsstillende Resultater af Selskabets Drift i Østasien. Desuagtet maatte det snart staa klart for Bestyrelsen, at skulde Resul­ taterne fuldt ud svare til de oprindelige Forventninger, vilde det blive nød­ vendigt at tilvejebringe en Dublering af Ledningerne, saaledes at Trafikken altid med Sikkerhed kunde skaffes igennem, selv om et eller flere Kabler vare afbrudte. Dette Maal kunde naas paa to Maader: enten ved en under­ søisk Dublering af Kablerne, der dog vilde blive meget kostbar, eller ved Anlæget af Landlinier i Kina, som arbejdede Haand i Haand med Selskabet ifølge venskabelig Overenskomst. Saaledes vilde en Dublering af Hongkong- Amoy-Shanghai Kablet meget billigt kunne udføres ved Anlæget af en Land­ linie mellem disse Byer, og en Dublering af Kinas Forbindelse med Rus­ land og derigennem med Europa vilde i alt Fald forholdsvis billigt kunne

- 98 —

Made with