DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

dets Tjeneste i Østasien en Sikkerhed og Regelmæssighed, som den hidtil havde savnet, og i Forbindelse med Anlæget af den ene Landlinie efter den anden i det indre Kina bidrog dette til, at Trafikken i Østasien, saavel den lokale som den internationale med Europa, i de nærmest paafølgende Aar tog et meget glædeligt Opsving. Selskabet havde efter ikkun 12 Aars Virk­ somhed i Østasien naaet alle sine Formaal. Det havde ikke alene indbyrdes forbundet Japan, Kina og Korea paa den mest betryggende og tilfredsstillende Maade samt forbundet disse Lande med Europa og med hele det telegrafiske Verdenssystem, men det havde fremkaldt og medvirket til Skabelsen af indre Telegrafnet i de samme Lande, hvilke bleve udviklede med en overraskende Hurtighed og i Løbet af forholdsvis faa Aar skulde komme til at omfatte selv deres fjernest liggende Provinser og fjernest boende Befolkninger (jfr. Afsnit VIII). Ingen vilde kunne benægte, at Selskabet baade med Dygtighed og med Held havde løst den store og vanskelige Opgave, det havde stillet sig, og i ren materiel Henseende høstede det ogsaa Lønnen herfor; thi Aarene fra 1883 til 1893 have for den østasiatiske Trafiks Vedkommende finansielt været en for Selskabet tilfredsstillende Periode. Ligeledes har det haft den Glæde, at dets Forhold til Japan bestandig har udviklet sig paa den mest harmoniske Maade, og at det den Dag i Dag er lige saa intimt og hjærteligt som dets Forhold til alle de europæiske Lande, som dets Kabler forbinde. Hvad Kina angaar, kan det Samme desværre endnu ikke siges at være Tilfældet, trods Alt, hvad Selskabet har gjort for at fremme og lette Telegraf­ udviklingen i dette Land, trods den Anerkendelse heraf, som Kinas første Statsmand, Vicekonge Li Hung-Chang, tilkendegav Selskabet ved at tilstaa det Koncessionen af 1881, og trods den Uret, der er gjort det ved de idelige Overtrædelser af Koncessionen, som have fundet Sted fra kinesisk Side. Disse begyndte allerede i 1883 med, at der blev stillet Fordring til Selskabet om, at det skulde afhænde sine Landlinier mellem Shanghai og Woosung til et kinesisk Telegraf-Selskab, der nys var blevet stiftet under Li Hung-Chang’s Auspicier for at udføre Anlæg i det indre Kina. Da Selskabet tøvede og søgte Hjælp hos Legationerne i Peking, truede man med at nedrive Linierne med Vold. Resultatet blev, at det den 19de Maj 1883 maatte underskrive en Salgskontrakt, der overdrog Linierne til den kinesiske Administration. Store Nordiske bevarede dog Retten til mod en vis Afgift at benytte Anlæget til eget Brug, men maatte opgive Retten til at befordre lokale Telegrammer mellem Shanghai og Woosung. Omtrent samtidig med denne Voldshandling paabegyndte det kinesiske Selskab Anlæget af den Landlinie langs Kysten, som Store Nordiske kun faa Maaneder forinden havde foreslaaet Li Hung-Chang Udførelsen af, men som den Gang blev erklæret for uigennemførlig. Anlæget blev fuldført i Slutningen

Made with