DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

evigt larmende Brænding. Selv under rolige Vejrforhold foregaar Landingen ved, at de Besøgende sætte sig i en Kurv og lade sig hejse op ved Hjælp af en Svingkran, der er anbragt ved Klippens Fod. Man kan forestille sig, at Landingen af et Telegrafkabel under saadanne Forhold er forbunden med ikke ringe Vanskeligheder. Dette Anlæg, hvortil der ogsaa knyttede sig Bygningen af en Land­ linie mellem Byen Victoria og Kablets Landingspunkt i Deep Water Bay, foregik i Foraaret 1892 under Ledelse af Underingeniør W. S c h ø n a u og Elektriker P. N y g a a r d . Kablet, der blev fabrikeret af »The Telegraph Construc- tion and Maintenance Company« i London, og til hvis ene Kystende der, af Hensyn til Forholdene, anvendtes en særligt konstrueret, stærk Type med en dobbelt Beklædning af svære Jerntraade og en Vægt af 18 Tons per engl. Mil, blev udsendt i en Fragtdamper til Hongkong og her omladet i »Store Nordiske« (ført af Kaptajn E i n a r S u e n s o n ) , som den 13de Marts landede den ene Ende i Deep Water Bay, hvor den blev sat i Forbindelse med den allerede fuldførte Landlinie. Paa Grund af ugunstige Vejrforhold, der for­ hindrede Ilandførelsen paa Gap Rock, udlagdes samme Dag kun 26 engl. Mile, og først den 23de Marts kunde den anden Ende af Kablet landes paa Fyrøen, hvor det blev ført op gennem en Kløft og fæstnet til Klippen ved Hjælp af Jernbolte og tunge Jernkættinger. Til yderligere Sikring blev det senere her dækket med et tykt Lag Cement. Sluttelig vil det ikke være uden Interesse at omtale, at ligesom de første Telegrafanlæg i Kina skyldes Selskabet, saaledes har dette ogsaa taget Initiativet til Indførelsen af Telefonen i dette Land. Det var ikke alene den Betydning, Telefonen i og for sig vilde have, navnlig i de større kinesiske Havnestæder, der tidligt bragte Selskabet til at henvende sin Opmærksomhed paa dette nye Kommunikationsmiddel, men det var heller ikke blindt for den Mulighed, at Telefonen i fremmede Hænder vilde kunne blive en mere eller mindre generende Konkurrent for Selskabets Kystkabler. Efter i 1881 at have opnaaet de fornødne Koncessioner af vedkommende Myndigheder i Shanghai og Hongkong allierede Selskabet sig derfor med » The Oriental Telephone Company«, der lige havde dannet sig i London for at eksploitere Telefonanlæg i Orienten. Ifølge en Overenskomst, afsluttet den 14de December 1881, skulde dette Selskab, der havde tilkøbt sig Patentretten til et af de bedste Telefon­ systemer, levere det fornødne Materiel, medens det blev Store Nordiskes Opgave at udføre Anlægene og drive dem for fælles Regning efter nærmere vedtagne Regler for Indtægtens Deling. Under Ledelse af Ingeniør C. S o n n e og Mekaniker O. S t e g l i c h (senere afløst af Elektriker H. D u c h ), der i denne Anledning midlertidigt detacheredes fra Selskabets Tjeneste, bleve da de

- 115 -

Made with