DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

Jordbund, bevokset med Naaleskove, som ere gennemhuggede for Telegraf­ liniens Skyld. Overhovedet findes der lige fra Stretinsk til Wladiwostock ikke egentlige Veje, kun Ride- og Fodstier. Vejene erstattes af Amur- Floden, der om Sommeren befærdes af Dampskibe og Lægtere, om Vinteren, naar den er tilfrossen, af Slæder. Landsbyer, eller rettere smaa Kosakposter, ligge langs Flodbredden, og det mellemliggende Terrain er udyrket og til Dels bedækket med Urskov, som af og til er nedbrændt paa lange Stræk­ ninger. Her kan man endnu møde en Indfødt, en Aratchon, der gaar paa Jagt med Bue og Pile, men ellers er Landet mennesketomt, og Naturen har et yderst melankolsk Præg. Ved Tolbusin drejer Amur mod Sydost, Land­ skabet bliver venligere, Ege- og Løvtræer fortrænge Fyrreskovene, Jordbunden bliver bedre og Kolonierne langs Floden mere talrige. Naar man nærmer sig Blagowetschensk, bliver Terrainet udpræget Lavland, for det meste Sumpe og Eng med lidt Skov. Denne Egn lider forfærdeligt under Flodens Oversvømmelser, og man kan paa de Mærker, som disse efterlade paa Træerne, maale Vandhøjder paa 24 Fod over Flodens normale Niveau. Omkring Blagowetschensk er hele Egnen Græsland; paa denne Strækning passeres den brede Seja-Flod, der ogsaa foraarsager store Oversvømmelser. Derefter gennemskærer Amur med rivende Fart Chingan- Bjergene, bedækkede med den skønneste Skovvegetation, paa hvis anden Side Lavlandet atter træder frem med sine Oversvømmelser og deraf flydende Sumpnatur samt dennes Tilbehør af plagende og ondartede Insekter. Først hen imod Kabarofka, hvor Ussuri-Floden Syd fra styrter i Amur, hæver Terrainet sig atter. Her drejer Telegraflinien pludselig Syd over og følger den sumpede Ussuri-Dal, der paa begge Sider er bedækket med tæt Skov, Tilflugtssted for talrige vilde Dyr, bl. a. vældige Tigre. Dalen er selvfølgelig stærkt udsat for Oversvømmelser, men desuagtet nogenlunde befolket og saa frugtbar, at den, naar Floden en Gang reguleres, vil blive et af Ruslands rigeste Distrikter, ligesom de nærliggende Bjerge indeslutte store Mineralrigdomme. Lidt Nord for Wladiwostock forlader Telegraflinien Ussuri- Dalen og naar sit Endepunkt ved det Stille Hav gennem et smukt og afveks­ lende Bjerglandskab. Her er i korte Træk givet en Skildring af Wladiwostockliniens Om­ givelser, og det vil deraf skønnes, hvor store Vanskeligheder der har været forbundet med dens Gennemførelse. Føjer man hertil Vanskeligheden ved at formaa et dygtigt Stationspersonale til at begrave sig i disse fjerne Udørkener, saa vil man kunne forstaa, hvor stor den Opgave var, som den russiske Regering stillede sin Telegrafadministration, da den besluttede sig til at skabe Wladiwostocklinien og gøre den til en international Kommunikationsvej for de telegrafiske Udvekslinger mellem Europa og Østasien. 16 — 121 —

Made with