DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

skaarne ved Isgangen paa Floderne; træde disse i Eftersommeren over deres Bredder, kan Vandet bortskylle lange Strækninger af Ledningerne, og da Vejene ere opblødte, Floderne forvandlede til rivende Strømme, ere hurtige Reparationer overordentlig vanskelige. Hertil kommer andre Farer. Paa mange Miles Strækning gaar Linien gennem de ufarbare Urskove, i hvilke man har maattet foretage Udskæringer for at føre den igennem. Navnlig i Begyndelsen vare disse ikke brede nok, saaledes at omstyrtende Træer hyppig faldt over paa Linien, knækkede Pælene og sønderreve Traadene. Paa nogle Steder gaar Linien gennem saa sumpede Terrainer, at Pælene, hvor dybt de end føres ned i Jordsmonnet, ikke kunne faa den fornødne Fasthed; paa andre Steder bestaar Grunden af granithaard Klippe, saa at Pælene maa støttes ved høje Stensætninger. Paa atter andre Steder er det Befolkningen, der optræder som Fjende af Telegraflinien, ikke fordi der næres nogen Uvilje mod denne, men af barn­ agtig Lyst til at bruge Isolatorerne som Skive for Stenslyngning. Føjer man hertil Skovbrande og Steppebrande, Ildebrande i de altid træbyggede Lands­ byer, samt endelig Storme og Tordenvejr, der om Sommeren ere hyp­ pige Gæster langs Wladiwostocklinien, saa vil man ikke kunne undre sig over, at dennes Tilstand og Præstationer jævnlig gave Anledning til Anker fra Selskabets Side og voldte den russiske Administration baade Besvær og Bekymringer. Til disse maa ogsaa henregnes Umuligheden af at kontrolere den rigtige og hensigtsmæssige Anvendelse af de store Beløb, der aarlig med- gaa til Liniens Vedligeholdelse og Forbedring i saa fjerne og vanskeligt til­ gængelige Egne, hvor Centraladministrationen i St. Petersborg faktisk maa stole paa sine lokale Embedsmænd og disse atter paa de Entreprenører, til hvem Liniebygningen er stykket ud paa de forskellige Strækninger. I de første Aar havde Selskabet lidt vanskeligt ved med Kraft at gøre Forestillinger imod Wladiwostockliniens mindre gode Tilstand; dels indsaa det fuldt vel, hvor besværligt det var at holde den vedlige, dels og fornem­ melig havde det ikke meget at lade den russiske Administration høre, eftersom dets egne Kabler i Østasien lede af lignende Svagheder som Landlinierne, om end af andre Aarsager. Men da det i 1876 havde forhandlet sin første Konvention om Kablernes Dublering med Rusland (Afsnit VI), hvorved der blev Udsigt til, at det selv inden føje Tid vilde kunne afhjælpe sit eget Systems Skrøbeligheder, kunde det med langt større Styrke i St. Petersborg tage Ordet for en grundig Forbedring af Wladiwostocklinien. Det var jo nemlig øjensynligt, at alle de Foranstaltninger til Kabelforbindelsens Styrkelse, som hin Konvention tilsigtede, vilde blive spildte og ufrugtbare, dersom de russiske Landlinier ikke samtidig bleve forbedrede i et lignende Forhold. Det lykkedes da ogsaa i 1876 at faa den russiske Regering til at samtykke i

— 124 —