DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

hinsides liggende Stepper, og da Kommissionen i Slutningen af Marts nær­ mede sig Irkutsk, begyndte Sneen alt at smelte i Dalene, saa at det paa sine Steder kunde være vanskeligt selv med Hjælp af 12 å 16 Heste at skaffe de tunge Slæder frem over den blottede og opblødte Jord. I Sibiriens Hovedstad, Irkutsk, gjordes et længere Ophold, fra 2 ide Marts til nte April, for at forberede sig paa de større Anstrengelser, der nu vilde tage deres Begyndelse; thi herfra maatte Rejsen foreløbig fortsættes i Vogne, de saakaldte »Tarantasser«, Trækalescher uden Fjedre, der paa de slette Veje ere et næsten utaaleligt Befordringsmiddel; fra nu af maatte der ogsaa skænkes Telegraflinien større Opmærksomhed, da man nærmede sig de vanskeligste Steder for dens Vedligeholdelse. Tresindstyve Heste og en Del Bønder vare drevne sammen og under Opsigt af Kosakker fordelte paa den første Strækning af Linien for at hjælpe til ved Befordringen. Desuagtet gik Rejsen langsomt gennem de store Urskove Syd for Baikal-Søen. Selenga- Floden, der var fyldt med Drivis, passeredes ikke uden Fare, men derefter blev Vejen mere fremkommelig. Europæiske Rejsende ere saa sjældne i disse Egne, at Kommissionen vakte en Del Opsigt, og dens danske Medlemmer skaffede den som »Kejserindens Landsmænd« en gæstfri og hædrende Mod­ tagelse saavel i et stort Llama Tempel i Duntschur som i adskillige Lands­ byer, beboede af gammeltroende Russere. Ved Stretinsk ophører Landevejen, og Flodsejladsen begynder. Her efterlodes Vognene, og Kommissionens danske og russiske Medlemmer skiftedes til at ride langs Linien og til at udhvile sig ved i Baade at glide ned ad Floden, da Vandstanden endnu ikke var høj nok til, at den i Begyn­ delsen kunde befærdes af Dampskibe. Kun Hedemann forlod som Formand og som tidligere Kavallerist sjældent sin Hest, og det var drøje Rideture, navnlig over »de syv Dødssynder«, hvor man stundom maatte hænge paa Hesteryggen fra den tidlige Morgen til den sene Aften. Hungrig og udslidt kunde man saa naa en Blokhusstation for at erfare, at her var ingen Føde hverken for Rytter eller Hest, og at Huset var saa befængt af Utøj, at man gjorde bedst i at tilbringe Natten under fri Himmel, — hvad man da ogsaa var saa fornuftig at gøre. Seja-Floden maatte Kommissionen passere i en lille Baad og holdende Hestene, der svømmede bag efter, oppe i en Line. Jo længere man trængte frem langs Amur-Floden, desto vanskeligere blev ogsaa Passagen, fordi den fremskredne Aarstid førte de sædvanlige Oversvømmelser med sig. Mellem Blagowetschen.sk, som den forlod den 18de Juli, og Kabarofka, hvor den ankom den 3dje August, kunde Kommissionen ride halve Dage i Vand, der naaede op til Hestenes Knæ, og fra Kabarofka Sønder efter, hvor Telegraf­ linien følger Ussuri-Dalen, havde den det Held — naar Hensyn tages til

— 126 —

Made with