DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

mindre udsatte end hine for daglige ydre Forstyrrelser. Det er ikke ret mange Aar siden, at Landlinieekspeditionen endog i det telegrafdygtige Eng­ land i et givet Øjeblik lod saa meget tilbage at ønske, at nogle driftige Køb­ mænd fandt paa at sende deres Telegrammer til det europæiske Kontinent via New-York. Ved at ekspederes fra England til denne By gennem et transatlantisk Kabel og derfra tilbage til Europa gennem et andet transatlan­ tisk Kabel naaede Telegrammerne deres Bestemmelsessted hurtigere end ved at benytte den direkte Vej mellem England og Kontinentet, hvis Længde kun er 'Ao af hins, men som væsentlig bestaar af Landlinier. Selvfølgelig skete dette under exceptionelle Forhold; men saadanne Forhold kunne let blive normale, naar en og samme Telegraflinie har en saa uhyre Udstrækning som Wladiwostocklinien og er stillet under saa forskelligartede Natur- og Klimatforhold som denne. Tordenvejr er vel ikke et sjældent Natur­ fænomen i noget som helst europæisk Land, men det hører dog til de store Sjældenheder, at det i Dagevis forsinker Telegraferingen paa en og samme Linie. Paa samme Maade hører det til Sjældenhederne, at Torden­ vejr langs Wladiwostocklinien forsinker Telegraferingen mellem de samme to Nabostationer. Derimod er det ikke sjældent, at dette Naturfænomen i Dage, ja i Uger kan genere Ekspeditionen af de Telegrammer, der skulle gennemløbe hele Wladiwostocklinien, fordi Tordenvejret den ene Dag hjem­ søger Strækningen mellem St. Petersborg og Moskow, den næste mellem Wladiwostock og Kabarofka, den tredje mellem Omsk og Tomsk o. s. fr., saa- ledes at Telegrammerne den ene Dag efter den anden kunne blive forsinkede, fordi to Nabostationer, snart her og snart der paa den lange Linie, i Timevis ere forhindrede i at ekspedere med hinanden. Tordenvejr er da ogsaa Wladiwostockliniens værste Fjende. Floderne lade sig regulere, eller man kan ad Omveje undgaa deres Oversvømmelser, Skovene kunne gennemhugges, Bjergene overskrides, men Tordenvejr kan en Telegraflinie paa Videnskabens nuværende Standpunkt hverken aflede, trodse eller undvige. Heldigvis er det dog kun en Del af Aaret, at de ere en hyppig Gæst langs Linien, men i denne Tid kan Ekspeditionen af Tele­ grammerne lide føleligt under deres lammende Virkninger. I hele den øvrige Tid af Aaret maa Wladiwostocklinien nu siges at arbejde om Kap med den undersøiske Route via Indien, baade hvad Præcision og hvad Hurtighed angaar. I Sprogkyndighed og Routine kunne de russiske og danske Telegra­ fister fuldt ud maale sig med de engelske paa den sydlige Route, og under normale Forhold modtages Telegrammer via Wladiwostock i Europa faa Timer efter deres Afsendelse fra Østasien. Hver Morgen Kl. 9 sendes der Selskabets administrerende Direktør et Telegram fra Shanghai, der indeholder Beretning om Liniens Tilstand og den foregaaende Dags Befordringstider m. m., i 17 — 129 —

Made with