DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

at han gerne vilde skaffe saa megen Virksomhed som muligt for hele dette Apparat og af den Grund blev ilde berørt af det Store Nordiske Telegraf-Selskabs Foretagender, der berøvede Tyskland en betydelig Transit­ trafik. Hans Misfornøjelse hermed kom første Gang til Orde paa den inter­ nationale Telegrafkonference i St. Petersborg i 1875, hvor han aabent og loyalt meddelte Selskabets Direktør sine Anskuelser og sin Hensigt at komme det til Livs baade ved en mere effektiv Tjeneste paa de tyske Linier og ved Reduktion af de tyske Transittakster, der vilde tvinge Selskabet til at følge efter og kunde faa en højst skadelig Indflydelse paa dets Indtægter. Heldigvis udstrakte Dr. v. Stephans Mangel paa Sympati sig ikke til Selskabets østasiatiske Foretagender, som han tværtimod omfattede med varm Interesse baade paa Grund af det store og vanskelige Maal, de havde stillet sig, og fordi de brød det faktiske Monopol paa Forbindelsen mellem Verdens­ delene, som Englænderne havde været i Besiddelse af. Det skyldes til Dels hans Hensyntagen til disse Foretagenders Fremtid, at han paa Konferencen i St. Petersborg undlod at gennemføre sine Trudsler, hvad Takstreduktioner angaar. Derimod paaførte han Selskabet en indirekte undersøisk Konkurrence ved i 1879 at etablere et Kabel i Nordsøen mellem Tyskland og Norge, der berøvede det dansk-norske Kabel samt de danske Landlinier en betydelig Trafik, og han tog for Alvor fat paa Takstspørgsmaalene baade paa den Telegraf­ konference, der i 1879 afholdtes i London, og i endnu højere Grad paa Konferencen i Berlin 1885, hvor han selv præsiderede. Ved disse to Lejlig­ heder samt i 1890 paa Konferencen i Paris fik Tyskland (jfr. Afsnit XI) gennemført en Række Takstreduktioner, der haardt ramte Selskabets Kabler og vilde have ramt dem endnu haardere, hvis ikke dels Dr. v. Stephan selv og hans Administration og dels andre Administrationer vare traadte hjælpende til og havde skabt enkelte Undtagelser fra de vedtagne Regler til Gunst for Store Nordiske og andre Kabelselskaber. Det vilde nemlig være en Fejl at tro, at Statssekretær v. Stephan skulde bære noget særligt Nag til Kablerne i Almindelighed og til Store Nordiskes i Særdeleshed; dertil ere han og hans Administration meget for stort anlagte. Hans Ønske om at skaffe Tyskland Transitkorrespondance er langt under­ ordnet hans Attraa efter at gennemføre en lignende Revolution paa Telegraf­ væsenets Omraade som den, han i 1874—75 gennemførte paa Postvæsenets. Ligesom han fik hele Postunionen til at adoptere en lav og ensartet Brev­ porto, saaledes vil han i Telegrafunionen gennemføre en lav og ensartet Telegramporto, og hans ringe Sympati for Selskabets europæiske Kabler skyldes væsentlig den Omstændighed, at Selskabet ikke uden at ruinere sine Aktionærer har kunnet slutte sig fuldt saa hurtigt og ubetinget, som han kunde have ønsket, til hans store Ide. Da dette Spørgsmaal er nærmere behandlet i

— 167 —