DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

regulere deres Drift. Aarlige Konduitelister fra Stationsbestyrerne og andre Overordnede afgive endvidere Stof til en ensartet Bedømmelse af hver enkelt Funktionærs Egenskaber, Forhold og Ydelser, hvortil der tages Hensyn ved alle Gageforhøjelser, Forflyttelser og Forfremmelser. Som tidligere omtalt, erholdt Selskabet sine allerførste Stationsbestyrere og Telegrafister fra den danske Statstelegraf; enkelte af disse leve endnu og have gjort god Vej i Selskabets Tjeneste. Men allerede ved Grundlæggelsen af det østasiatiske Foretagende i 1870 gik Selskabet over til selv at uddanne sin Stab og at rekrutere den fra alle Samfundsklasser i Danmark. Dets Tjeneste antog snart sit eget Særpræg, fordi det spredte og forskelligartede Virksomhedsomraade nødvendiggjorde faste Administrations-Principper og en stærk Centralisation, naar den disciplinære Aand og Følelse af Solidaritet, der ene kunde holde sammen paa det Hele, skulde fremkaldes og bevares i Selskabets Stab. Af Hensyn til, at den store manuelle Færdighed, der fordres i Apparaternes Betjening, i Reglen kun kan opnaas ved Indøvelse i en meget ung Alder, kan der ved Ansættelser i Selskabets Telegrafstab ikke stilles store Fordringer, hvad Huma­ niora eller særlige Kundskaber angaar. Der forlanges af Ansøgeren, at han ikke maa have naaet 20 Aars Alderen, at han skal have præsteret en god Præliminær- eller ligestillet Eksamen, at han skal forstaa at betjene et al­ mindeligt Morse-Apparat (Telegrafistens ABC) samt være af stærkt Helbred. Naar Ansøgeren er saa heldig at blive optagen som Elev i Selskabet, maa han først paa Statstelegrafens Station i Fredericia, der betjener Selskabets danske Kabler, og hvor man velvilligt har tilladt Selskabet at faa dets Elever ud­ dannede, gennemgaa en videre Oplæring paa Morse-Apparatet. Derefter bliver han indøvet i Betjeningen af de automatiske Hurtigapparater, der anvendes paa alle Selskabets Ledninger, og endvidere gives der ham Indblik i Stations­ tjenesten, Kendskab til det internationale Telegraf-Reglement m. m. Er denne foreløbige Uddannelse falden heldigt ud, ansættes Eleven som Telegrafist paa Prøve ved en af Selskabets Stationer i Udlandet, i Reglen Newcastle (hvis Bestyrer, Hr. Mygind, har store F'ortjenester af sin Oplæringsvirksomhed), hvor Uddannelsen fortsættes saaledes, at den brugelige Prøvetelegrafist efter eet å to Aars Forløb vil være i Stand til at gøre selvstændig Apparattjeneste. Han erholder da fast Ansættelse som Telegrafist i Selskabet og fortsætter sin Tjeneste paa Uddannelsesstationen, indtil Vakance paa andre Stationer nødvendiggør hans Forflyttelse. Den danske Stab i Østasien rekruteres fra de dygtigste yngre Telegrafister i Europa, for hvem hine fjerne Regioner ere Længslernes Maal, fordi de byde bedre Lønnings- og Avancements-Forhold end Tjenesten i Europa, og vel tillige fordi de have en vis romantisk Tiltrækningskraft, om end den even- 24

.85 -

-

Made with