DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

sit tredje Naborige Rusland. Dette opnaaedes dog først den iste November 1860 ved Aabningen af Linien over Torneå og Haparanda, idet den Koncession, som Regeringen i 1857 havde givet et engelsk Konsortium paa Anlæget af en undersøisk Forbindelse tværs over Ålandshavet, ikke blev benyttet. I 1861 gjordes atter Tilløb til at aabne en hurtigere og bekvemmere Telegrafroute mellem de to Lande end den lange Haparanda-Linie, idet et andet engelsk Konsortium fik Koncession paa et Kabel mellem Gotland (som i 1859 var blevet forbundet med det svenske Fastland) og Libau. Men heller ikke dette Anlæg kom til Udførelse. I Norge nedsatte Regeringen i Slutningen af 1852 en Kommission paa 3 Medlemmer, nemlig Oberstløjtnant N. W e r g e l a n d , Lektor Dr. O. J. B r o c h og Løjtnant C. N i e l s e n , med den Opgave at udarbejde Forslag til Telegrafens Indførelse. I Henhold til denne Komités udførlige og grundige Indstilling be­ vilgede Stortinget i April 1854 de fornødne Midler til Oprettelsen af et norsk Telegrafsystem, som, foruden en Kystlinie fra Christiania over Drammen og de fleste andre mellemliggende Søkøbstæder til Mandal, tillige skulde omfatte den for den internationale Korrespondance bestemte Linie fra Christiania i Retning af den svenske Grænse ved Frederikshald. Den iste Januar 1855 aabnedes Kystliniens første Sektion mellem Christiania og Drammen, og et halvt Aar efter var Forbindelsen med Sverige og derigennem med Danmark og det øvrige Udland oprettet. Taksten var fra Christiania til Stockholm Kr. 4.13 og til Kjøbenhavn Kr. 7.00 pr. 25 Ords Telegram. Til det øvrige Udland stod den i Forhold til de for Sverige nævnte Takster. Samme Aar tilstod den norske Regering den amerikanske Oberst T. S h a f f n e r Koncession paa et Kabel mellem England og Norge som Led i et stort Projekt, der omfattede en Forbindelse mellem Amerika paa den ene og Nordeuropa paa den anden Side, men som aldrig kom til Udførelse. En anden Koncession paa et Kabel mellem Norge og Skotland blev i 1858 tilstaaet Kabelfabrikanterne Glass & Elliot, i London, og overdroges i 1861 til det samme Konsortium, der i Sverige havde opnaaet Koncession paa det ovennævnte projekterede Anlæg mellem Gotland og Libau. Heller ikke denne Koncession kom imidlertid til Udførelse, blandt andet fordi Rusland vægrede sig ved at deltage i Anlægsudgifterne ved det svensk-russiske Kabel, og fordi man tvivlede om, at den svenske og norske Trafik alene vilde kunne forrente et Nordsø-Kabel. Tanken om et saadant Kabel, der havde en stærk Tillokkelse for Nordmændene, fik saaledes foreløbig Lov til at hvile. I Danmark forlangte Regeringen i Slutningen af 1849 Generalpostdirek- tørens, Grev O. S. D a n n e s k jo ld - S am s ø e s , Erklæring om Tilraadeligheden at at anlægge en elektromagnetisk Telegraflinie gennem Sjælland, Store Bælt og

- 7 “