DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

i Land paa Klipperne ved Hjælp af Heste og af de paa Stranden forsamlede Mennesker. Efter saaledes at være landet blev Kabelenden splidset til den mellem Landingsstedet og den engelske Telegrafstation i Peterhead etablerede Forbindelseslinie — en underjordisk Ledning, der var nedlagt i en Trærende. Samme Dags Eftermiddag sattes Kurs for Egersund med »Christiania« forud som Tender, og den 30te om Middagen kastede »La Plata« Anker i Skivolds­ vigen efter altsaa at have nedlagt hele Hovedkablet i knap to Døgn. Dagen efter blev Kystenden ført i Land paa norsk Grund, og Udlægningen var saa­ ledes fuldført. Paa Store Nordiskes Vegne indtraf Etatsraad L e v y og Over­ krigskommissær Madsen kort efter i Christiania, hvor Telegrafdirektør Faber ligeledes indfandt sig, og her blev der den 22de Juli truffet en Overenskomst, der ordnede Driftsforholdet mellem Selskabet og den norske Statstelegraf. Den 19de August aabnedes Kablet med en Takst af Francs 6 per enkelt Telegram (20 Ord) mellem Norge og England, idet Ekspeditionen besørgedes af henholdsvis den norske Statstelegrafstation i Egersund og »United Kingdom Electric Telegraph Company’s« Station i Peterhead. Tilbage stod saaledes kun det svensk-russiske Anlæg, der blev det ny­ dannede Selskabs første Kabelforetagende og derfor ogsaa skal omtales lidt nærmere. Fabrikationen af det hertil bestemte, ca. 96 engl. Sømile lange Kabel foregik ligesom det norske Kabels dels paa Hooper’s Core-Fabrik i Mitcham, dels paa Henley’s Kabelfabrik i Woolwich, hvor Beklædningen med Jerntraade fandt Sted, og hvorfra det fuldfærdige Kabel den 24de September (1869) ind­ skibedes i Kabeldamperen » Caroline «, ført af Kaptn. G a l i l e e . Selve Udlægningen var ogsaa ved denne Lejlighed betroet den ovennævnte engelske Ingeniør Frasi, og kontroleredes paa Selskabets Vegne af dets fungerende Ingeniør, Overkrigskommissær C. M a d sen . Den 29de September blev Kystenden paa svensk Side ført i Land i Bromskårsviken tæt ved Grisslehamn ved Hjælp af 20 Baade, til hvis Stævne Kablet blev fastgjort, efterhaanden som det blev skudt ud, for ikke at synke til Bunds, før Enden var bragt i Land. Derefter fortsatte Skibet Udlægningen Nord om Ålandsøerne i Retning af Nystad, hvor det ankom den 30te September, og hvor Kystenden den 2den Oktober blev halet i Land ved Hjælp af et Varp og ført ind i Kabelhuset ved Sundholm. Paa de to Landingssteder blev Kablet gennem overjordiske Linier sat i For­ bindelse med Stationerne i henholdsvis Stockholm og Nystad, der vare bestemte til at korrespondere sammen paa den nye Ledning. Med Aabningen af denne Linie, der fandt Sted den iste November 1869, havde det Store Nordiske Telegraf-Selskab fuldført den Opgave: at skabe et Kabelsystem, der sikrede de tre skandinaviske Lande telegrafiske Forbindelser med England paa den ene og Rusland paa den anden Side, der vare aldeles uafhængige af de kontinentale Landlinier.

— 22 —

Made with