DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

Som det vil fremgaa ved et Blik paa medfølgende Kort 1 (se Tillæget), havde dette System den store Fordel, at en enkelt Lednings Afbrydelse ikke stoppede Korrespondancen, idet en at de andre Ledninger kunde benyttes som Reserveledning. Danmarks Telegramveksling med England kunde saaledes enten foregaa ad det direkte dansk-engelske Kabel, der betjentes af Statio­ nerne i Fredericia og Newcastle, eller Telegrammerne kunde fra Fredericia ad det dansk-norske Kabel sendes til Arendal (Christiania) og derfra til Egersund for at viderebefordres ad det norsk-skotske Kabel, der betjentes af den sidstnævnte Station og af Stationen i Peterhead. Paa samme Maade kunde Norges og Sveriges Korrespondance med England enten dirigeres ad det direkte norske Kabel eller via Fredericia og det danske Kabel og saa fremdeles. Et praktisk Bevis for Nytten heraf fik man snart, da det norsk-skotske Kabel den 28de Oktober blev afbrudt under en stærk Østenstorm. Denne Afbrydelse — den første i Selskabets Historie — var foraarsaget ved, at Kystkablet paa skotsk Side var blevet sprængt ved Gnidning imod Klip­ perne, hvorfor man benyttede Lejligheden til at omlægge et Stykke af Kablet, ligesom man i Brændingen beskyttede det ved Hjælp af Jernrør. Den 24de November var Kablet igen i Orden og arbejdede siden uden Forstyrrelse i over 10 Aar. For nu fuldt ud at kunne udnytte Selskabets System paa den ovenfor antydede Maade, søgte man fra første Færd saa vidt muligt at indføre ensartede Takster for samme Korrespondance ad de forskellige Router, selv om Selskabet derved i mange Tilfælde maatte afse en Del af sin Indtægt. Denne praktiske Foranstaltning var ikke alene til Fordel for Administrationerne og det telegra­ ferende Publikum, som derved i Afbrydelsestilfælde fik en anden Kabelroute til Disposition uden Takstforhøjelse, men den gav ogsaa Selskabet triere Hænder med Hensyn til Trafikkens Dirigering i det Hele taget. Hvad der gav det nye Selskabs Virksomhed et særligt Præg, var, at det stillede sig til Opgave saa vidt muligt selv at overtage Betjeningen af Kablerne for derigennem dels at tilvejebringe en mere ensartet Tjeneste, dels at faa denne udført af Personer, der kendte de skandinaviske Sprog og havde Betingelser for med Lethed at kunne tilegne sig de fremmede. Navnlig i England havde de engelske Telegrafisters Ukyndighed i fremmede Sprog længe givet Anledning til Klager. Hidindtil var Telegraftjenesten bleven besørget: i England af »United Kingdom Electric Telegraph Company«, i Danmark og Norge af disse Landes Statsadministrationer; ved Aabningen af det dansk­ russiske og svensk-russiske Kabel benyttede Selskabet sig imidlertid at den Ret, som de paagældende Koncessioner hjemlede det, til at etablere sine egne Telegrafstationer i Libau. og Nystad under danske Telegrafkontrolører,

23 -

-