DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

Det dansk-russiske Foretagende havde ikke meget at frygte af de to her nævnte Linier, men des mere truende var en mægtig Koalition af engelske submarine Telegrafselskaber, der i 1870 allerede besad en Række Kabler, som, udgaaende fra Falmouth, gennem Atlanterhavet, Middelhavet, Røde Hav og det Indiske Ocean satte England i Forbindelse med Forindien. Herfra agtede den at udstrække sine Linier over Bagindien til Australien og Kina & Japan, og i sidstnævnte Hensigt var der i December 1869 i London blevet stiftet et nyt Selskab under Navnet »The China Submarine Telegraph Company«. Saa snart dette Selskab erfarede Store Nordiskes Planer, sammenkaldte det i største Hast en ekstraordinær Generalforsamling, der vedtog at udvide Aktiekapitalen med det fornødne Beløb til et Hongkong-Shanghai Kabel, for om muligt at komme det danske Foretagende i Forkøbet. Skulde dette sidste kunne gøre sig Haab om at okkupere det omstridte Terrain før sin Medbejler, maatte det derfor gaa hurtigt og energisk til Værks, samtidig med at det indledede Forhandlinger for at formaa det engelske Selskab til at afstaa fra sit Fore­ havende. Medens de europæiske Kabler dels allerede vare nedlagte, da det Store Nordiske Telegraf-Selskab overtog dem, dels bleve nedlagte udelukkende ved engelsk Hjælp, og medens det til deres Drift kun havde været nødvendigt at engagere et begrænset dansk Personale, fordi de i Begyndelsen væsentlig bleve betjente af andre Administrationer, saa drejede det sig ved det øst­ asiatiske Foretagende om at skabe Alt af Intet, og man var fra Begyndelsen af fast bestemt paa saa vidt muligt at udføre Alt med danske Kræfter alene. Et Øjeblik tænkte man sig endog Muligheden af at oprette en dansk Fabrik til Kablernes Forfærdigelse og at købe de Skibe, der skulde bringe dem ud til Østasien; men denne Tanke maatte opgives. Klogest vilde det maaske have været, om man, saaledes som Tilfældet er blevet ved senere større Kabelanlæg i Selskabet, havde overdraget den engelske Fabrik, der leverede Kablerne, ogsaa at udlægge dem, men der forlangtes i London en saa høj Betaling herfor, at Bestyrelsen mente at kunne spare flere Millioner Kroner ved selv at fragte Skibene og paa eget Ansvar udføre Kablernes Transport og Nedlægning. Denne Beslutning fik vel ikke det tilsigtede økonomiske Resultat, idet Selskabet kom til at betale dyre Lærepenge; men til Gengæld vandt dets Stab en Erfaring og en praktisk Dygtighed, der senere ved mange Lejligheder ere komne det til Gode og have baaret rig Frugt under dets videre Udvikling. Mange vare de Kræfter, der maatte sættes i Bevægelse for at bringe det store Foretagende til Udførelse. I London havde man allerede en erfaren Agent i Hr. H. G. E r i c h s e n , der havde taget en meget virksom Del i det europæiske Foretagende; han blev udnævnt til Selskabets Repræsentant i

- 34 -

Made with