DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

Beboere vare Fyrmesteren og hans Assistenter. Yangtze-Floden mellem Gutzlaff og Woosung er stærkt befærdet af europæiske Skibe, kinesiske Junker og Fiskerbaade, saa at Kablerne paa denne Strækning vilde være meget udsatte for voldelige Afbrydelser af opankrende Fartøjer samt af Fiskernes Redskaber, men endnu mere vilde de være udsatte for disse Farer paa det S ted, hvor de skulde krydse Barren ved Woosung, og paa Strækningen herfra til Shanghai i den snævre Woosung-Flod. S u e n s o n s Plan gik nu ud paa, at de fra Hongkong i Syd og fra Japan i Øst udlagte Kabler først og fremmest skulde landes paa Gutzlaff, at Udlæg­ ningen derfra skulde fortsættes op til Woosung, hvor de atter skulde landes, og at den endelig herfra skulde fuldføres op ad Bifloden til den nordligste Grænse af de i Shanghai til europæisk Bebyggelse afstaaede Terrainer, der ligge udenfor kinesisk Jurisdiktion, og hvorfra Ledningen derfor ved over­ jordiske Traade vilde kunne sættes i Forbindelse med Stationen i selve Shanghai By, saafremt Municipal Bestyrelserne i de forskellige europæiske Distrikter af Shanghai gave deres Samtykke dertil. Fordelen ved denne Plan var i praktisk Henseende, at de egentlig søgaaende Kabler udenfor Gutzlaff, der vare mindre udsatte for voldelige Afbrydelser, bleve udskilte fra de i saa Henseende langt mere udsatte Sektioner mellem Gutzlaff og Woosung og mellem Woosung og Shanghai. Blev den første af disse Sektioner afbrudt, vilde man nemt kunne oprette en midlertidig Station paa Gutzlaff, og en lille Damper kunde da befordre Telegrammerne over den afbrudte Strækning. Endnu lettere vilde det være at bøde paa Afbrydelser mellem Woosung og Shanghai, idet Damperen eller løbende Bud i faa Timer vilde kunne tilbagelægge denne Strækning. Forøvrigt var det Suensons Hensigt, saa snart Omstændighederne tillode det, at erstatte Kablerne mellem Shanghai og Woosung med Landlinier, der tillige skulde benyttes som ballon d’essai, hvad Indførelsen af overjordiske Telegraflinier i Kina angaar. I politisk Henseende frembød Planen ikke færre Fordele. Dels bleve Kablerne baade paa Gutzlaff og i Woosung til en vis Grad landede under det kinesiske Toldvæsens Auspicier, og skulde dette ikke være tilstrækkeligt til at beskytte dem i Woosung, der ligger paa selve Kontinentet, saa kunde man dog gøre temmelig sikker Regning paa, at de europæiske Magters Orlogsmænd i det mindste vilde beskytte dem paa Gutzlaff, naar Hensyn tages til den over­ ordentlige Betydning, det havde for disse Magter, at opretholde telegrafisk Forbindelse med deres diplomatiske Missioner og militære Stationer i Kina. Den saaledes udkastede P lan, hvis Held dog vilde afhænge af alle de Indviedes Diskretion, og af at dens Udførelse ikke vakte nogen som helst Opsigt eller Omtale, blev da ogsaa paa det nøjeste fulgt, da Øjeblikket kom, og har i de forløbne 24 Aar vist sig saa hensigtsmæssig i enhver Retning,

— 40 —

Made with