DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

Landingen uden Henvendelse til Peking eller til de lokale kinesiske Myndig­ heder, og overhovedet at udføre Etableringen paa den af Suenson foreslaaede Maade. Som en Følge heraf indskrænkede Kammerherre Sick, der i Be­ gyndelsen af Oktober, efter at have haft en Audiens hos H. M. Kejseren af Japan, forlod dette Land, sit Ophold i Peking til en almindelig Høfligheds­ visit, der gengældte det kinesiske Gesandtskabs Besøg i Danmark i 1869; og efter at have anbefalet Selskabets Foretagende varmt til de fremmede Gesandter, navnlig til den russiske General J. V langaly , der ligeledes billigede den paatænkte Fremgangsmaade, tiltraadte Ministeren i November sin Hjemrejse til Danmark. Imidlertid havde Løjtnant Suenson den 9de August forladt Yokohama, og var gaaet til Hongkong for der at oppebie den første Kabelekspeditions Ankomst. Denne trak længere ud end paaregnet, til Dels som en Følge af de forandrede Dispositioner, man i London havde maattet træffe, fordi det i Maj Maaned var lykkedes Selskabets Bestyrelse at komme til en Ordning med det engelske »China Submarine Telegraph Co.« paa Betingelser, som andet Steds skulle blive omtalte (jfr. Afsnit IX). Dette havde bl. a. forpligtet sig til ikke at udstrække sine Operationer Nord for Hongkong, saaledes at denne Plads altsaa vilde blive det sydlige Endepunkt for det danske Selskabs og det nordligste Endepunkt for det engelske Selskabs Kabelnet i Østasien. Først den 16de September dampede Fregatten » Tordenskjold « langsomt ind paa Hongkongs Red. Den havde brugt tre Maaneder til Udrejsen fra London, men var dog lykkeligt kommen gennem Suez-Kanalen mellem 15de og 23de Juli, uagtet den var det dybest liggende Skib (og tillige det første danske Skib), som havde passeret denne Route. De der om Bord værende Telegrafister bleve straks installerede i Land. Stationen blev monteret, saa­ ledes at de her kunde fortsætte deres Uddannelse, og Landlinien mellem Victoria og det paatænkte Landingssted for Kablet i Deep Water Bay, hvis Ophængning allerede ved Guvernementets Hjælp var paabegyndt, blev nu fuldendt. Den 2den Oktober ankom Kabelskibet »Great Northern«, ført af Kaptajn M urrell (en Fader til den Kapt. Murrell, der i 1889 skulde ind­ lægge sig saa stor Fortjeneste ved i Atlanterhavet at bjerge Passagerer og Besætning paa den forulykkede danske Thingvalladamper »Danmark«), og først den 28de Oktober indtraf den anden Kabeldamper »Cella« , ført af Kaptajn G l eadel l . Da Overkrigskommissær M adsen , der skulde forestaa Ud­ lægningen af Kablerne, men paa Grund af en langvarig Sygdom i London havde maattet rejse ud med de hurtigere Paketter, ogsaa var indtruffen, kunde man omsider skride til Udførelsen. Fregatten »Tordenskjold«, der havde den sydligste Del af Kablet om Bord, begav sig om i Deep Water Bay, og den 20de Oktober 1870 blev Kystkablet landet her med en vis Høj­ tidelighed i Overværelse af Koloniens Guvernør og forskellige Autoriteter.

-

44 —

Made with