DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

Kapital, og navnlig ikke til det østasiatiske Foretagende. Man var derfor henvist til det engelske Marked, og der, hvor man var mere vant til at tumle med fjerne og tilsyneladende eventyrlige Foretagender, vilde det rimeligvis blive lettere at finde Kapital til det østasiatiske Selskab. Ved derfor at lade de to Foretagender gaa op i en højere Enhed havde man størst Chance for at vinde Tillid i begge Lande og rejse de fornødne Beløb. Men for at formaa Aktionærerne i det europæiske Foretagende til at billige Ægteskabet var det som sagt nødvendigt at give Bruden en Medgift, der kunde bøde paa de manglende Garantier, og denne foreslog Etatsraad Tietgen i et Fællesmøde, der den 9de Januar 1872 blev afholdt af begge Selskabers Bestyrelser, at yde paa den Maade, at Aktionærerne i det europæiske Selskab skulde have Ret til at ombytte 4 af deres gamle Aktier med 5 Aktier i det sammensmeltede Selskab, medens Aktionærerne i det østasiatiske Selskab kun skulde have Aktie for Aktie. Med andre Ord: hine erholdt uden at foretage nogen ny Indbetaling en øjeblikkelig Kapitalforøgelse af 25 % , hvilket omtrent svarede til den højere Markedsværdi af deres Aktier. Dette Forslag og Programmet for hele Sammensmeltningen blev en­ stemmigt vedtaget af de to Bestyrelser, og ekstraordinære Generalforsamlinger bleve indvarslede til den 22de Februar 1872 i det østasiatiske Selskab og til den 23de Februar i det europæiske, med omtrent følgende Dagsorden: 4) Forslag til Sammensmeltningen af de to Selskaber til et nyt Selskab under Navnet »Det Store Nordiske Telegraf-Selskab« paa følgende Vilkaar: a. Det nye Selskab overtager de ældres samtlige Aktiver og Passiver. b. Aktionærerne i det ældre europæiske Selskab erholde for hver fire Aktier i dette fem Aktier i det nye Selskab. Aktionærerne i det ældre østasiatiske Selskab erholde een Aktie i det nye Selskab for hver Aktie i det ældre, samt Ret til for hver 4 Aktier i detældre at tegne een Aktie i det nye til Pari. c. Det nye Selskabs Kapital bestemmes til Kr. 27.000.000 (Lst. 1.500.000). d. Forhandlingen af de Aktier, der ikke tegnes til Pari af Aktionærerne i det ældre østasiatiske Selskab, sker for det nye Selskabs Regning, efterhaanden som der bliver Brug for Kapitalen. e. Bestyrelsen af det nye Selskab bestaar af otte Medlemmer, nemlig samtlige Medlemmer af de ældre Selskabers Bestyrelser og Konsul H e lland fra Hongkong (der havde bosat sig i Kjøbenhavn). For­ øvrigt gælde de samme Love som for de ældre Selskaber. 1) Forslag til nye Kabelanlæg i Europa. 2) Forslag til nye Kabelanlæg i Østasien. 3) Anskaffelse af en Kabeldamper til Østasien.

Made with