DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

Deles Risikoer og Chancer have modvejet hverandre paa en saadan Maade, at de gunstige Konjunkturer eet Sted have bødet paa de ugunstige andet Steds og gjort det muligt for Selskabet, uden at forsømme Aktionærernes Interesser, at tilfredsstille de Krav, som ikke alene det korresponderende Publikums stigende Fordringer, men ogsaa reformatoriske Ideer, der ikke ere udsprungne af en virkelig Trang hos Publikum, have stillet til det. Derfor er der heller ingen Tvivl om, at de to Selskabers Sammensmeltning den 23de Februar 1872 betegner en ny Æra i det Store Nordiske Telegraf-Selskabs Historie, selv om den ikke forandrede noget som helst i de Programmer, som hvert af de oprindelige Selskaber havde udkastet for sin Virksomhed, men kun bidrog til, at disse lettere lode sig realisere. Anlægenes videre Ud­ viklingshistorie skal derfor ogsaa i de to efterfølgende Afsnit blive behandlet hver for sig. Den saaledes fuldbyrdede Sammensmeltning af de to Selskaber indtraf forøvrigt paa et Tidspunkt, da der ogsaa andet Steds fandt lignende Amalgama­ tioner Sted i Telegrafverdenen. Saaledes bleve bl. a. de fire mindre Selskaber, der ejede de forskellige Sektioner af Kablerne mellem England og Indien, i November 1872 forenede under Navn af »Eastern Telegraph Company«, medens de tre Selskaber, der ejede Kablerne mellem Indien paa den ene Side og Hongkong, Java og Australien paa den anden, kort efter sluttede sig sammen som »Eastern Extension Australasia and China Telegraph Company«. Impulsen til disse Sammenslutninger var for de nævnte engelske Selskabers Vedkommende udgaaet fra den saakaldte » Globe-Bevægelse «, der oprindelig var sat i Scene af den bekendte amerikanske Telegraf-Pioner C yrus W. F ield , og hvoraf man en Tid lang ventede sig store Resultater. Field havde nemlig undfanget den Ide at samle alle undersøiske Telegrafforetagender i et eneste stort Verdensselskab, »the Globe Company«, der tillige skulde omfatte de eksisterende Kabelfabrikker. Denne Tanke, hvis Udførelse vilde skabe et faktisk Verdensmonopol, var bleven greben med Begejstring af en Del af de ledende Telegrafmænd i England og Amerika. Som finansielt Grundlag tænkte man sig, at hvert Selskabs Andel i den samlede Aktiekapital skulde beregnes efter den Kapital, som dets hidtidige Indtægter vilde kunne forrente med 6 % p. a. For at lette Planens Gennemførelse arbejdede man foreløbig henimod en Sammenslutning af de bestaaende Telegrafselskaber i en vestlig og østlig Gruppe, den første omfattende de transatlantiske Kabler, den sidste den Række af Kabler, der forbandt Europa med de østlige Lande, med det Endemaal senere at sammensmelte disse to Grupper og saaledes udføre Globe- Ideen i dens Helhed. Denne grandiose Plan strandede imidlertid paa de store praktiske Vanskeligheder, som efterhaanden dukkede op, fordi det navnlig viste sig umuligt at forsone de mange forskellige, til Dels modstridende

— 63 -