DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

at forhandle om Sagen, medens Etatsraad Tietgen kort Tid efter afrejste til Paris for der at drive paa en Afgørelse. Begge havde Held med sig, idet Sidstnævnte under 11te Oktober erholdt fransk Koncession paa Anlæget og Driften af et Fanø-Calais Kabel med en Subvention for hvert Telegram, til Gengæld for hvilken Selskabet rigtignok maatte overtage Forpligtelsen til at befordre alle franske Statstelegrammer gratis, medens Løjtnant Suenson i St. Petersborg opnaaede en russisk Subvention for hvert Telegram, der ad den paatænkte Route maatte blive befordret fra eller til Rusland. Ihvorvel den danske Regering ikke vilde yde nogen Subvention, var den dog villig til at give Koncession paa Anlæget, der vilde skaffe Danmark en betydelig Transitkorrespondance og deraf flydende Indtægt. Grundbetingelserne for Foretagendet vare saaledes tilvejebragte. Det andet Anlæg, som var paatænkt i Nordsøen, bestod i Etableringen af et tredje Kabel mellem Storbritannien og de skandinaviske Lande. Disse vare jo hidtil kun forbundne ved det dansk-engelske og ved det norsk-skotske Kabel, der begge tillige betjente Sveriges og Ruslands Trafik med Storbritannien; men i de faa Aar, som vare forløbne siden disse to Kablers Nedlægning, havde Trafikken paa dem fordoblet sig, og om de end under normale Forhold med Lethed kunde befordre den paa tilfredsstillende Maade, saa var dette ikke muligt, naar en Afbrydelse enten paa Kablerne eller paa de dermed i Forbindelse staaende Landlinier lagde en afRouterne brak. En tredje Route var derfor i høj Grad ønskelig. Af økonomiske Hensyn tænkte man sig i Begyndelsen denne tilvejebragt ved, at der fra dansk Side (Fanø) lagdes et Kabel over Helgoland ned til Emden i Tyskland, hvor et tysk Selskab, »Vereinigte Deutsche Telegraphen-Gesellschaft«, netop var i Færd med at etablere et Kabel mellem Emden og Lowestoft i England, der skulde inde­ slutte flere Ledningstraade. Man sluttede en Overenskomst med dette Selskab om at forpagte en af Traadene, saaledes at Store Nordiske kun behøvede at lægge det forholdsvis korte Kabel mellem Fanø og Emden for at tilvejebringe en tredje Forbindelse med England. Forholdet til det tyske Selskab blev endog saa intimt, at Store Nordiske efter dets Anmodning sendte en Stations­ bestyrer og en Stab af danske Telegrafister til Emden for at betjene det tysk-engelske Kabel, og at dets daværende Stationsbestyrer i London, Hr. K nud P e ter sen , blev gjort til Meddirektør i Berlin af det tyske Selskab, en Stilling, han bevarede til sin Død i 1882. Skønt Projektet saaledes var vidt fremskredet, mødte dets Gennemførelse dog saa store, navnlig formelle, Vanskeligheder, at det i sidste Øjeblik maatte opgives, og Selskabet gik over til den ganske vist mere kostbare, men samtidig mere praktiske Plan at udlægge det paatænkte Nordsø­ kabel mellem England (Newcastle) og Sverige (Gøteborg), der hidtil havde savnet en direkte Telegrafforbindelse. Dette Kabel skulde dog deles i to Sektioner, en

- 68 —