DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

forudses at ville medføre, skulde forpligte sig til at stille endnu en Ledning mellem Gøteborg og Grisslehamn til Selskabets Disposition, saa snart dette fandt Anledning til at triplere Kablerne mellem Sverige og Rusland. Allerede i Juli s. A. afsluttedes Kontrakt med »Telegraph Construction and Maintenance Company« i London om Fabrikationen og Udlægningen at dette betydelige Kabel, det længste af alle Selskabets Kabler i Europa, og Fabrikationen sattes uopholdelig i Gang under Kontrol af Ingeniør B oh r . I August begyndte Indskibningen af Kablet i Damperen » Edinburgh « (Kaptajn Seymour), og fra 9de til 12te September udlagde dette Skib fra Newbiggin i England c. 300 engl. Sømile af Kablet under Ledelse af den engelske Ingeniør Mr. L ucas og kontroleret af Selskabets Ingeniør Hr. D resing . Skibet vendte derefter tilbage til London og indladede Resten af Kablet, som det lykkeligt udlagde i Dagene fra den 24de til 28de September, og den iste Oktober 1880 blev Kablet aabnet for Korrespondancen. Man skal lede efter Eksempler paa, at Planen til et saa anseligt internationalt Telegrafanlæg er bleven hurtigere undfangen, Forhandlingerne med de interesserede Regeringer hurtigere gen­ nemførte og selve Anlæget hurtigere, forholdsvis billigere og mere tilfreds­ stillende udført end dette. Sidstnævnte Momenter have ogsaa haft til Følge, at Selskabet siden hin Tid har begunstiget »Telegraph Construction and Maintenance Company« med sine Kabelkontrakter og endnu ikke har haft Anledning til at fortryde det. I Forbindelse med dette Anlæg bør nævnes, at det var første Gang, Selskabet anvendte en kontrolerende Observationsofficer ved sine Kabelud­ lægninger. Det havde nemlig vist sig, at dets tidligere, af fremmede Skibe udlagte Kablers Lejer ikke vare korrekt angivne i Kortene, saa at man ved forefaldende Reparationer jævnlig søgte Kablet paa fejle Steder og først efter lang Tids Drægning fangede det paa et andetSted, end hvor dets Beliggenhed var aflagt i Kortet. For at undgaa dette i Fremtiden, blev ved Udlægningen af det svensk-norsk-engelske Anlæg Løjtnant P. S chultz af Marinen antagen som kontrolerende Observationsofficer og røgtede sit Hverv saa tilfredsstillende, at Selskabet efter den Tid ikke har udført noget større Anlæg i europæiske Farvande, uden at en dansk Søofficer har kontroleret Navigationen. I det udmærket organiserede »Telegraph Construction and Maintenance Company« vakte denne Kontrol vel i Begyndelsen lidt Forargelse, men de danske Officerers Takt og særlige Kendskab til de nordeuropæiske Farvande har hurtig gjort dem til lige saa velsete og ansete Kontrolører paa det nautiske Omraade, som Selskabets Ingeniører ere det paa det telegraf-tekniske. Det nye Anlæg blev et vigtigt Led i de nordiske Telegrafforbindelser med England. Hidtil (siden 1873) havde vel hvert af de skandinaviske Riger haft sit særlige Kabel til England, men den store russisk-engelske Trafik

— 74 —

Made with