DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

Fiskernes Side. En lignende Henvendelse rettede det gennem den engelske Telegrafadministration til den britiske Regering, Takket være dennes og den danske Delegeredes Samvirken, lykkedes det i Kongressens Protokol at faa optaget en kraftig Opfordring til Regeringerne om at træffe effektive For­ holdsregler til Kablernes Beskyttelse. Disse Bestræbelser bleve yderligere støttede ved Anstrængelser fra de engelske Telegrafselskabers Side, idet Fiskernes Anmasselser i Slutningen af 1881 antoge saadanne Dimensioner, at et Par af de engelske Kanalkabler maatte ligge afbrudte i lange Tider, fordi Kabel­ damperne bleve forhindrede i deres Arbejde af de store Fiskerflaader, som opholdt sig paa Reparationsstederne, og som ikke vilde fortrække derfra. Da endvidere en i Paris afholdt elektrisk Kongres havde opfordret Rege­ ringerne til at søge Telegrafkablerne beskyttede mod Overlast, tog omsider den franske Regering Initiativet til i Oktober 1882 i Paris at samle en inter­ national Konference til Vedtagelse af Lovbestemmelser i nævnte Retning. Ved denne Lejlighed var den danske Regering repræsenteret af Lega­ tionssekretær Grev K nuth og Kaptajn W andel af Marinen, der efter Selskabets tidligere Indstilling til Regeringen navnlig toge Ordet for, at der burde ind­ føres internationale Bestemmelser angaaende Regeringernes Kontrol med Fiskeriredskaberne etc. Desværre gjorde Englands Frygt for hæmmende Be­ stemmelser sig atter gældende her, og Resultatet af Konferencen, der sluttedes den 2den November 1882, blev kun Vedtagelsen af en Protokol, som indeholdt Forslag til Lovbestemmelser om: At forsætlig Beskadigelse af undersøiske Telegrafkabler skal være strafbar; at andre Skibe skulle vige Pladsen for Kabeldampere, naar disse ere beskæftigede med Kabelarbejder; at Skibe, der ofre deres Ankre, Fiskeriredskaber el. lign. for at undgaa Beskadigelse af et Telegrafkabel, skulle have Erstatning af dettes Ejere, o. a. m. — Dette Forslag blev i Marts 1884 ophøjet til international Lov, men om det end var et Skridt i den rigtige Retning, har det ikke føleligt bidraget til at værne Kablerne mod deres værste Fjender — Trækvaadsfiskerne. Efter disse Digressioner skulle vi vende tilbage til Selskabets Udviklings­ historie. Den i 1880 etablerede Route mellem Nystad og Newcastle via Gøteborg afgav en saa fortrinlig Befordring for den russisk-engelske Trafik, at Sveriges Transit ad denne Vej fra ca. 24,000 Telegrammer i 1879 steg til ca. 43,000 i 1880, til 104,000 i 1881 og til 129,000 i 1882. Dersom et Brud skulde indtræffe paa Nystad-Grisslehamn Kablet, navnlig i Vinterhalvaaret, hvor Botniske Bugt i Reglen er utilgængelig paa Grund af Is, vilde Selskabet som en Følge af denne enorme Trafikforøgelse komme i en meget vanskelig Situation, fordi Ålands-Anlæget og Libau-Kablet, paa hvilket sidste den russisk­ franske Trafik ogsaa var stegen føleligt, ikke under en saadan Eventualitet vilde kunne befordre Ruslands engelske Trafik tilfredsstillende. Selskabet

- 78 -