DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

større Opmærksomhed end hidtil. Den havde desuden, særlig under det fransk-kinesiske Krigsforhold i 1884—85, men ogsaa før og senere, haft over­ ordentlig Fordel af den gratis Befordring paa Selskabets Kabler af franske Statsdepecher, som den havde betinget sig i Koncessionen af 1872. Saa stor havde denne Fordel været, at den rigeligt opvejede den Subvention, som Regeringen hidtil havde ydet det dansk-franske Kabel. Men Selskabet havde paa sin Side gjort bedrøvelige Erfaringer med Hensyn til dette Kabels Rentabilitet, selv om denne i senere Aar havde forbedret sig. Det indsaa Nødvendigheden af at dublere det, hvis Trafikken til Stadighed skulde blive indbringende, men dets Erfaringer godtgjorde ogsaa, at et nyt Kabel maatte konstrueres af en saa ekstraordinær Styrke, dersom det skulde modstaa Fiskeriredskaber og Opankringer bedre end det gamle, at Anlæget vilde blive exceptionelt kostbart. Af disse Grunde var det nødt til, foruden en Forlængelse af den franske Koncession, at forlange en, ganske vist meget moderat, Udvidelse af Subventionen, hvis Billighed Regeringen ogsaa fuldkomment anerkendte. De nødvendige Formaliteter trak dog saa meget i Langdrag, at Sagen først under 5te Juni 1891 kunde approberes af Republikkens Præsident. Da Selskabetallerede i December det foregaaende Aar havde opnaaet entilsvarende Forlængelse af sin Koncession i Danmark, var Alt imidlertid saaledes forberedt, at »Telegraph Construction and Maintenance Co.«, med hvilke der ogsaa denne Gang blev sluttet Kontrakt om Anlægets Udførelse, allerede i Juli havde Kablet færdigt. Den 12te og 13de s. M. udlagdes Kystkablet ved Oye og den 24de Kystkablet ved Fanø fra mindre Fartøjer, medens Ind­ skibningen af Hovedkablet foregik i Kabeldamperen » Scotia « (Kaptajn Cato). Den 26de Juli splidsede dette Skib sit Kabel til Kystenden paa fransk Side, og under Ledelse af den engelske Ingeniør Mr. L ucas foregik Udlægningen heldigt indtil den 29de, da man havde naaet Fanø-Kablet, og samme Dag fuldførtes Anlæget. Da Landlinierne endnu ikke vare færdige, maatte Kablet foreløbig indstilles til de gamle Ledninger og blev saaledes den 2den August 1891 aabnet for Korrespondancen. Kontrollen med dets Fabrikation og Ud­ lægning var ligesom Aaret i Forvejen overdragen Ingeniør D resing med Stab, og som kontrolerende Observationsofficer virkede Kaptajn C. P etersen at Marinen. I Løbet af Oktober Maaned fuldførte den franske Administration Ophængningen af den nye Linie mellem Paris og Calais (Oye), saa at Ekspe­ ditionen fra iste November kunde foregaa paa begge Kabler. Efter at de europæiske Anlægs gradvise Udvikling her er skildret i dens Hovedtræk, vil det lønne Umagen at kaste et Blik paa vedføjede grafiske Fremstilling af Ledningerne for at overbevise sig om Systemets praktiske Fuldstændighed.

Made with