StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

F Ø R S T E K A P I T E L .

Indbyggerantallet i Hovedstaden og andre Stæder. Befolkningen i den indre By og i Forstæderne. Beboelsestæthed. Ildebranden 1795. Byens Genop­ bygning. Byens Udseende. Heste. Hunde. Klædedragt. Gadelivet. Statuer. Offentlige Anlæg. Omegnen. Byens hygiejniske Forhold. Bade. Begravelser. Sundhedsfarlige Næringsveje. Vaccination. Hospitaler. Læger og Læge­ autoriteter. Fødte og Døde. Moralske Forhold. Grove Forbrydelser. Straffe. Uægte Fødsler. Skilsmisser. Løse Forbindelser. Kirkelige Forhold. Kom- munikanter. Skolevæsen. Skolebørnenes Antal. Skolernes Ledelse. Lærefag. Seminarier. Reformvirksomhed. Aandelige Interesser. Theatre. Musik. Klub­ liv. Selskabsliv. Forstadsforlystelser. Kunst. Musæer. Bibliotheker. Bog­ handlere. Presseforordningen af 1799. Straffe og Forbud. Skærpelse af Loven overfor Bladene. Datidens Aviser. København var ved Aarhundredets Begyndelse en stor By. Den var Hovedstaden for to Kongeriger og to Hertugdømmer og havde 100,000 Indbyggere. Samtidig havde de største Køb­ stæder i det egentlige Danmark, Odense, Aalborg, Helsingør, kun 5 å 6000 Indb. hver, i Slesvig havde Flensborg 13,000 og i Holsten Altona 23,000 Indb. I Norge var Christiania kun en lille By med godt 9,000 Indb., medens Norges største By, Bergen, havde det dobbelte Antal, 18,000. Nordens anden Hovedstad, Stockholm, havde 76,000 Indb., og var altsaa en Fjerdedel mindre end København; derimod var København noget mindre end den nærmeste sydlige Storby, Hamborg, der havde mindst 116,000 Indb.1). 9 Bergsøe: Den danske Stats Statistik I, Kbhvn. 1844. K raft: Historisk topografisk Haandbog over Kongeriget Norge. Christiania 1845—48. Beråttelse ang. Stockholms Kommunalforvaltning. Stockholm 1890. Statistik des Hamburgischen Staates. Heft. 2. Hamburg 1869.