StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

4

Beboelsestæthed.

De hundrede tusind Mennesker boede omtrent Alle i den Del af København, der laa indenfor Voldene og Portene. 1 „Forstæderne udenfor Vesterport“ boede 1,072 Mennesker, i „Klædebo Kvarter uden Nørreport“ boede 683 og „paa Østerbro“ 659, desuden var der 411 i „St. Hans Hospital“ („Ladegaarden“) 1). Regner man Folketallet nutildags i København med Nabokom­ muner (Frederiksberg, Sundbyerne, Utterslev) til ca. 400,000, vil man finde godt en Fjerdedel deraf, noget over 100,000, i København indenfor den gamle Voldlinje — der altsaa for henved hundrede Aar siden havde omtrent samme Folkemængde som idag — ; men udenfor den gamle Voldlinje, i Voldkvartererne, Forstæderne og Nabokommunerne, kan man uden stor Fejl sige, at der nu ialt bor hundrede for hver en, som boede der ved Aarhundredets Begyndelse. Voldene med de om Natten aflaasede Porte satte Byen snævre Skranker. Udenfor disse var der, som de ovennævnte Tal vise, den talrigste Befolkning ad Vesterkanten, hvor der fandtes Landsteder og Fabriker, medens der ad Nørre- og Øster- kanten kun fandtes faa beboede Ejendomme. I et Bælte omkring Voldene var der Demarkationsservitut paa Ejendommene, saa at der kun maatte bygges til en vis Højde og som Regel hverken af Grundmur eller Bindingsværk. Inde i Byen boede man mere tætpakket end nutildags. Thi ganske vist var der ikke afgivet saamegen Plads til Butiker og Lagre, som det senere blev Tilfældet, men dels er der nu Kvar­ terer og Gader, som da ikke fandtes (Gammelholms-Kvarteret, Partiet omkring Hauserplads, Kronprinsessegade m. fl.), dels vare Husene lavere end nu. Byens Tilvæxt i Aarhundredets Løb, indtil Voldene faldt, foregik i Højden. I 1860 boede, paa det samme Terræn indenfor Voldene som i 1801, en Tredjedel flere Mennesker, der altsaa havde faaet Plads i de højere byggede Huse, og siden da ere jo mangfoldige Ejendomme byggede endnu mere til Vejrs. At Københavns indre By ikke har bevaret noget meget gammelt Præg, hverken for Huses eller Gaders Vedkommende,

9 Manuskript til Folketællingen af 1801 i Statens statistiske Bureau.

Made with