StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Hygiejniske Forhold.

12

Det var ikke urimeligt at søge Rekreation, naar man kunde, udenfor Byen, thi Husene i denne vare ikke renlige, og Luften var ikke god. Om dette Faktum var der ikke Uenighed, kun om Anledningen dertil og om Virkningen deraf. ,Og man holdt ikke altid af at høre den hele Sandhed derom. Det vakte en Storm af Indsigelser, da en Forfatter endnu et Stykke ind i Aarhun- dredet udtalte, at Københavnernes blege og mindre friske Ud­ seende ikke saa meget kom af Klimaet og Levemaaden som af Mangel paa Renlighed i Gaderne, af ildelugtende Rendestene, af den beklumrede Luft i Folks Værelser, sidst og ikke mindst af personlig Urenlighed1). Den sidste Bebrejdelse sigtede til, at Befolkningen ingen Bade brugte og ingen Lejlighed havde dertil. Netop i disse Aar søgte man imidlertid saa smaat at raade Bod derpaa. Der indførtes Levering af varme Bade til Hjemmene, og der gaves Bevillinger til Oprettelse af nogle Badeanstalter og Svømme- skoler2). Ungdommen benyttede nu og da Søbade, og Fattig­ væsenet havde en Søbadeindretning ved Langebro. Endelig fandtes Badeindretninger paa Hospitalerne for disses Patienter. Men alt i alt var det rent undtagelsesvis, at Nogen tog sig et Bad. Da for Aarhundreder siden Misbrugen af Bade og Bad­ stuer standsede, ophørte samtidig Brugen deraf. Men benyttedes Stranden saaledes kun lidet til at bade sig i, benyttedes den saa meget mere som Optagelsessted for alskens Spildevand og Urenlighed. Kanalerne og Stadsgraven udsendte ildelugtende og fordærvelig Luft, og Havnen maatte stadig paany opmudres. Der manglede dog ikke alvorlige Reformforsøg paa at hid­ skaffe bedre sanitære Forhold. Indirekte søgtes dette naaet ved Reformer af Vandvæsenet, Renovationsvæsenet m. v. — hvorom nærmere nedenfor —, mere direkte søgtes det opnaaet ved Af­ skaffelse af Begravelser i Kirkerne, Flytning af sundhedsfarlige Næringsveje o. 1. Det var en lykkelig Forandring, man foretog, ved at sætte

1) „Dagen“ 5. Oktbr. 1814. 2) K. T. 1804, Pg. 686.

Made with