StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

32

Tyendets Løn og Vilkaar.

Det overordentlig store Tyendehold var, som allerede sagt, i og for sig Tegn paa den mindre fremmelige Tid. Naar man til Gengæld tænker sig denne som en særlig patriarkalsk, maa man ikke overse Skyggesiderne. Tyendet var maadeligt lønnet, slet indlogeret og udsat for haard og vilkaarlig Behandling1). I de Velhavendes Huse gav det store Tyendehold Anledning til urimelig megen Lediggang baade for Herskab og Tjenerskab, og den lavere Middelstand boede og levede selv saa knapt, at Tyendets Stilling blev ussel. I mange Familjer benyttede man Hjælp fra Soldater — der kunde faaes til Raadighed — til at gøre det haardeste Arbejde, enten til Bistand for Tyendet, eller saa at dette blev overflødigt. Derved optoges heldigt en Del af den store Militærkohortes Tid, men det gav den ogsaa min­ dre heldig Samkvem med den kvindelige Tyendeverden. Og til Gengæld rekruterede de mange mandlige Tyende Byens store ugifte, løse mandlige Befolkning, der i og udenfor Husene var til liden Baade for den offentlige Orden. Tjenestepigerne paa deres Side vare som Stand ikke Gen­ stand for stor Anseelse og betragtedes som de fornemste Bæ­ rere af den stadig mere om sig gribende veneriske Smitte. For at komme Ondet tillivs, paatænkte man tilsidst at nedsætte en Kommission, der skulde søge Forholdsregler mod denne Smittes Udbredelse, fornemmelig ved strænge Regler om Anmeldelser af Tyendets Til-og Fraflytning, ved offentlige Tyendefortegnelser, der skulde holdes omhyggeligt å jour o. s. v. Det maa dog til­ føjes, at Kongen, da Sagen naaede ham, bestemte, at der skulde dannes to Kommissioner, en for Tyendesagen og en for den veneriske Smitte, for at der ikke skulde kastes for stærk en Skygge paa den hele Tyendeklasses Moralitet ved saaledes offi­ cielt at behandle de to Opgaver som en og den samme2).

r) En Tjenestepiges Løn var i Aarene før Krigen — da man syntes, man var kommet meget højt op — 16 a 20 D. C. aarlig (4 a 5 Kr. maaned- lig). N athanson. Om Klagerne over Næringsløshed. Kbhvn. 1838. Pg. 118. 2) Kane. April 1809.

Made with