StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Økonomisk Reformpolitik. 43 Tilskud naaede under Christian den sjettes Regering ca. 300,000 D. C. aarlig. Henad Aarhundredets Slutning vare de dog gaaede ned til under Halvdelen og da tildels i Form af Erstatninger for de Tab, de Industridrivende led ved Overgangen fra Protek­ tionisme til relativ Frihandel ved Toldforordningen af 1797. Den hele Beskyttelsesiver for Alt det, der kunde skaffe Landet Penge havde faaet sit fornemste Udtryk i Toldlovene. De før nævnte Toldlove af 1762 og 1768, der forøgede de særlige Begunstigelser for København, hvilede som Helhed paa afgjorte Beskyttelsesprinciper og vare Merkantilismens højeste, men ogsaa sidste Triumfer her i Landet. De friere Rørelser, der paa den Tid begyndte at komme Landboudviklingen til Gode, havde ligeledes deres Talsmænd paa Handelsomraadet, og nogle Decennier efter sloge de sejrrigt igennem. Ved to Forordninger af 1788 frigaves Korn- og Kvæghandelen, og Aaret forud, 1787, var den Kommission bleven nedsat, hvis Overvejelser ti Aar efter skulde føre til den berømmelige Toldlov af 1 Februar 1797. Forløbere for denne Forordning vare PI. af 31 Maj 1793, der indførte Kreditoplag i samme Skikkelse, som genfindes i Loven af 1797, og et Sportelreglement, som ligeledes for størst Delen genoptoges i Hovedloven. Denne — for hvilken Ernst Schimmelmann tilregnede sig selv Hovedæren1) — var en stor Bedrift, thi den gjorde med et Slag Handelsfrihed til Reglen, Handelsafspærringen til Undtagelsen, medens tidligere det mod­ satte havde været Tilfældet. Da Kommissionen begyndte sit Arbejde, trykkedes Handelen af 150 Indførsels- og 12 Ud­ førselsforbud. De vare ikke engang de samme i hele Riget, men vare forskellige i de forskellige Provinser, ja endog i Byerne i samme Provins, og Lovbestemmelserne vare saa indbyrdes krydsende, at selv de øverste Myndigheder knapt nok kunde fortolke dem. Den ny Lov ophævede i det væsentlige Ind- og Udførsels­ forbudene, lettede den inden- og mellemrigske Handel, sammen­ drog Afgifterne og ansatte dem efter Varernes Art og Værdi. Saaledes gik man ud fra, at de Raaprodukter, der vare nød­

9 J. Møller. Grev Schimmelmanns Biografi. Dansk Literaturtidende 1832.