StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Toldloven af 1797.

4 4

vendige for Produktionen, i Reglen Intet skulde betale i Ind­ førselstold, kun hvor de vare Objekter for Finanserne 2 til 5 pCt. af Varens formentlige Værdi, Raaprodukter, der vare nødvendige for Konsumtionen (Fede- og Spisevarer etc.) skulde for Største­ delen betale 10 pCt., halvforædlede Produkter 5 å 10 pCt., heltforædlede Manufakturvarer skulde betale 10 pCt., kun Silke­ varer — for at betage Fristelsen til den lette Indsmugling — 5 pCt. Paa samme Maade skulde Haandværksvarer, der vare lette at indsmugle, betale 5 å 10 pCt., men iøvrigt 15 å 24 pCt. Ved Udførselen vare færdige Fabrikata og Korn fri for Afgift, medens Tømmer, Træ , Potaske, Klude m. fl. skulde betale 10 å 12 pCt., Fisk, Fede- og Drikkevarer 2 å 4 pCt. Transittolden fastsattes til 1 pCt. Den tidligere foreløbig tilstaaecle Kreditoplagsret paa alle Varer, som vare vigtige for Udenrigshandelen, bekræftedes og galdt for alle Stæder, som kunde føre Søhandel. Ved disse Kreditoplag, i Forbindelse med Transitoplagene, delagtiggjordes, ifølge Lovens Ord, „alle Handelssteder i begge Rigerne i den fri Handel med fremmede Varer, som de fremmede Frihavne i Evropa er given, og som udgør den væsentligste Del af de Friheder, der have tildraget dem Navn af Frihavne.“ Uden meget stor Betydning, men karakteristisk baade i Form og Indhold for Tiden ere Bestemmelserne om de reste­ rende Indførselsforbud. Disse Forbud galdt „fremmede raa og raffinerede Sukkere, fordi St. Groix raa Sukkere, efter den vest­ indiske Kolonialhandels Forfatning, ikke kan tilstedes Markedsplads i Evropa andensteds end i Kongens egne Riger og Lande“, fremmed Glas i 7 Aar, af Hensyn til Forpagterne af de norske Glasværker, fremmed Porcellæn, „fordi den i København anlagte Porcellænsfabrik drives for Statens Regning og med god Frem­ gang, til at forsyne begge Riger med en Vare, som mere hen­ hører til Overdaad end til Nødvendighed“ , fremmed farvet eller malet Fajance (af Hensyn til Porcellænet), fremmede Spillekort (af Hensyn til Stemplingsafgiften), brændt Kaffe og alle Slags brændte Væxter, som dertil kunne bruges, saasom Cikorie o. desl. (fordi Brændingen gør det umuligt at skønne, om der kunde være iblandet giftige Urter), trykte Sirtser og Cattuner samt