MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

lerne til. Paa sidste Omraade maa man endda regne med et stort Indgreb fra Munkes og Præsters Side. I Tyskland til­ faldt der dog Malerne i den tidlige Middelalder til henimod Midten af 15. Aarhundrede en mere haandværksmæssig Virk­ somhed, nemlig Forfærdigelsen af Skjolde til Brug ved Tur­ neringer og i Kamp. Disse Skjolde lavedes af Linde- eller Grantræ og blev paa begge Sider overtrukne med Læder eller Pergament. De heraldiske Figurer udskares af Læder eller Kridtmasse. Denne Virksomhed, der synes at have været dreven i ret stort Omfang, gav i Tyskland Malerne Navnet »Schilterer«. En Følge af disses Arbejde for Rid­ derne blev, at det ogsaa tilfaldt dem, ikke blot at dekorere Ridetøj, men nogle Steder tillige at fremstille af selve Heste­ ekviperingen. I Statuterne for Wiens Malerlav fra 1410 bestemmes Malernes Mesterstykke saaledes til en Turnersadel, et Prustlæder, et Hestehoved og et Turnerskjold. Den nære Forbindelse mellem Malere og Sadelmagere ses ogsaa deraf, at disse to Fag hørte sammen i Lav i mange tyske og franske Byer. Hvor Forholdene ikke havde skabt den Art Bierhverv for Malerne og muliggjort en haandværksmæssigt virkende Klasse, dér var ikke meget at gøre. Den Maler, der vilde friste Livet ved sin Gærning, maatte for det meste blive en farende Svend. Fra Sted til Sted maatte han vandre for at tilbyde sin Kunst, snart til en Kirke og snart til en Borg, en sjælden Gang til Hove. Hvor han kom, arbejdede han for Kost og Løn, større eller mindre, eftersom han var skattet til. Hvor dygtig han end var, har