MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

93 —

—

niaade med, at de troede dem beføjede til at forlange Beviser for den paagældendes tidligere Forhold, da i modsat Fald »fremmede Forbrydere og andre, som det ikke kunde være dem magtpaaliggende at have til Lavsbrødre« let kunde blive optagne i Lavet. Heller ikke troede de at kunne andet end »gerere« sig som sket var paa Svendenes Forlangende. Dommen faldt den 13. Oktober 1813 og lød paa to Dages og Nætters Vand og Brød paa egen Bekostning for hver af de to Oldgeseller og 2 Rdlrs. Bøde for hver af de øvrige Svende. Denne Dom har stor Interesse, da den viser, hvor dybt Zünften endnu stak Sindene, og at der skulde andet end en Forordning til at faa den udryddet. For Mestre som for Svende var Resultatet af Regeringens Indgriben da kun til liden Baade. For Malernes Vedkommende var Forholdene endda van­ skeligere end for andre Haandværk, fordi de havde mindre at staa imod med. Fagets Omraade var bleven stærkt be­ grænset ved de i Slutningen af 18. Aarhundrede ny indførte Papirstapeter, og ved at Husene nu bleve overstrøgne med Kalk istedetfor med Maling. Endelig klagedes der af Malerne stærkt over, at Mur- og Tømrermestrene sædvanligvis vare Entreprenører for Nybygninger til alt det forefaldende Arbejde, hvorved de betjente sig af Personer udenfor Malerlavet, og beskæftigede de en Gang imellem en Lavsmester, saa undte de ham mange Gange næppe det daglige Brøds Fortjeneste derved. At træffe en velstaaende end sige en formuende Maler­ mester var et Særsyn. Legatstifteren Christian Peter Getreuer virker derfor ogsaa som et saadant. Han var Søn af Maler­ mester Zacharias Getreuer og Hustru Anna Margrethe /. Wild-