MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

97 —

—

Herved vilde man efter Forslagsstillerens Mening undgaa de mange Misbrug og Bedragerier, som hidtil havde fundet Sted ved Forfærdigelsen af Mesterstykker i Oldermandens Hus, og faa en virksommere Kontrol med, at vedkommende selv udførte sit Mesterstykke, Mage til den, der praktiseredes i Snedkerlavet, og som havde resulteret i »udmærket skønne og smagfulde Arbejder«. Blev der ikke raadet Bod paa de Uskikke, som hidtil havde været fremherskende, vilde Staden »herefter ikke er­ holde en duelig Maler (»thi hvad kan en Dreng lære af en uvidende Mester«) og Kunsten saaledes til Landets Skam og tværtimod alle fra Regeringens Side gørende Opmuntringer gaa til Grunde«. Hvad der dog var det vigtigste, og her saa Neuhausen helt moderne, var at vække Kappelysten hos Kunstnere og Haandværkere til at overgaa hinanden. Det var »det sikreste Middel til at opnaa den muligste Grad af Fuldkommenhed«. Den 12. Marts sendte Neuhausen det samme Forslag medunderskrevet af 16 andre Mestre til Oldermanden Jørgen Repholtz. Denne saa imidlertid en Fornærmelse mod sig i Neuhausens Skrivelse og sendte ham den med et indigneret Brev tilbage med Bemærkning om, at hans Fremgangsmaade var ulovlig, og at han troede at handle ligesaa meget i Neu­ hausens som i Lavets Tarv ved at henlægge Brevet uden at bryde sig om dets Indhold. Det undgik han imidlertid ikke. Cancelliet forlangte nemlig gennem Magistraten Oldermandens Erklæring over Neuhausens Forslag. Repholtz’ Svar af 10. April er yderst 7