MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

— 9 8 —

svagt, nærmest kun et Selvforsvar og en Forsikring om, at der aldrig var sket Misbrug med Mesterstykkernes Forfærdigelse med hans Vilje. Heller ikke kunde han indse, at Trygheden blev større, naar man forlod Oldermandens Hus, tværtimod var det at forudse, at der i mange Tilfælde vilde opstaa Uordener. Forøvrigt havde Neuhausens Forhold i den senere Tid været et saadant, at man maatte anse ham for et uroligt Hoved, thi tværtimod Lovens Bud havde han haft Sammen­ komst med 1 6 andre Mestre og tilskrevet Oldermanden et Brev af samme Natur som det til Cancelliet indgivne. Denne Slutning vilde ikke .have været ilde anbragt i Be­ gyndelsen af det 1 8. Aarhundrede. Neuhausen vilde da sikkert være bleven behandlet med den Alvor, som passede sig for et uroligt Hoved. Nu derimod faldt Hentydningen ganske til Jorden. Cancelliet var ikke tilfreds med Oldermandens Erklæring og forlangte Lavet sammenkaldt for at høre en Udtalelse fra samtlige Medlemmer, et Skridt, der er betegnende for den nye Aand, som besjælede Regeringen paa dette Tidspunkt. Den 19. Maj fandt dette Møde Sted. Kun 34 af Lavets 60 Medlemmer var mødte, og disse besluttede enstemmigt, at Mesterstykkerne som forhen skulde udføres hos Older­ manden under Tilsyn af de udvalgte Skuemestre. Blandt disse 34 Mestre var mærkeligt nok 12 af dem, der havde underskrevet Neuhausens Brev til Oldermanden, saa det synes som om han i sidste Øjeblik er bleven forladt af sin Hær. Imidlertid var 34 af 60 jo ikke noget overvældende Flertal,