MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

— 10 1 — Heraf lod Jacson sig dog ikke standse, men fremsatte paany sit Forslag for Cancelliet. I Begrundelsen fremhæver Jacson, at det vilde være bedre at have en valgt Komité end en selvraadig Oldermand, der kunde vælge afhængige Interessenter og Brødre til Bisiddere. Endelig vilde man derved være langt bedre beskyttet mod den hyppige Forfalskning af Mesterstykkerne, der vel ikke kunde bevises juridisk, men hvorpaa der ikke manglede de mest fyldestgørende Sandsynlighedsbeviser. Andragendet blev medunderskrevet af 30 Mestre, og da Lavet bestod af 58, var der saaledes Flertal derfor. I sin Erklæring over Andragendet, der afgaves 1 Juli 1816, tyer Holmer atter til Lavsartiklerne og forsvarer sig mod, at han nogensinde skulde have fremmet Forvanskningen af Mesterstykker (Han havde været Oldermand tidligere). Og da Jacsons Forslag efter hans Mening kun vilde sætte Splid i et Lav, der i saa mange Aar havde levet i Fred og Enighed, saa var det hans underdanige Bøn, at Jacsons Planer maatte blive hindrede. Jacsons Plan er et interessant Eksempel paa den nye Tids Selvstyrelyster i Modsætning til den foregaaende Slægts Tro paa, at det gamle var det bedste. Regeringen gav Jacson Med­ hold og 1818 valgtes for første Gang Bisiddere af selve Lavs­ forsamlingen. Nyt Liv i Anledning af denne Reform mærkes der dog ikke noget til. I alt væsentlig gaar alt paa den gamle Melodi. Man var endnu altfor uvant med at styre paa egen Haand, regeret som alt og alle var bleven fra oven af i de sidste 150 Aar.

Made with