MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

Men del var ikke denSlags Foranstaltninger, der kunde redde Lavet.Hjælpen maatte komme indefra, fra Lavet selv, ved nye Kræfter, nyt Syn paa Livet. Dette blev dog næppe helt forstaaet af den gamleSlægt og af de Mænd, der i dette Tidsrum fra c. 18 15 til [843 styrede Lavet. Oldermændene tilhørte i alt væsentligt den gamle Skole, der opfattede alt, hvad der skete, som Forurettelser mod Lavet, og ikke kunde se, at det, som foregik var Udslag af en hel ny Tid, der fordrede nye Mænd, som udaf de forandrede Forhold kunde skabe nye Former, hvorunder Fremtidens Udvikling kunde gaa for sig. Dette Arbejde blev forbeholdt den Slægt af unge Haand- værkere, der var voksede op til Modenhed i Trediverne, og hvoraf ikke saa faa kom hjem fra Rejser i Udlandet med Hovedet fuldt af Julirevolutionens radikale Ideer, med den unge Slægts liberale Syn og dens Sans for Frihed og Frem­ skridt paa alle Omraader. Sidst i Trediverne sporer man overalt, at dét er denne njæ Slægt, der er begyndt at tage fat. Indenfor Malerlavet finder man en hidtil ukendt Stræben efter at slaa ind paa nye Baner, ikke blot indenfor Lavet, men ogsaa i selve Haand- værket.

1839 skrives der til Magistraten 0111 Tilladelse til at aabne et Udsalg af saadanne Arbejder, der produceres indenfor Faget, f. Eks. »decorerede Møbler og andet Husgeraad i pompejansk eller kinesisk Stil med Figurer, Løvværk, Dyr, Blomster eller anden Staffering og Forgyldning og ved et fint Lak-Overtræk givet et elegant Udseende, lig de kinesiske Arbejder«, for— 1 0 7 —