MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

— i i 3 —

om deres private Affærer, uden at tage Hensyn til, at Eksa­ minanderne forvirredes derved. Faktisk er det nu, at en overmaade stor Del af Svendene ikke bestod Overslagsprøven, og at ikke faa maatte gøre den om baade to og tre Gange, og lige saa faktisk er det, at der ved denne Prøve, der ikke som Tegne- og Malerprøverne bedømtes udenfor Lavet, var lagt et farligt Vaaben i Mestrenes Haand, der hinde misbruges. At det blev det, foreligger der dog ikke bestemte Vidnes­ byrd om, og overfor Svendenes Klage kunde Lavet med Rette gøre opmærksom paa, at for de Svende, der bestod Prøven, var det af Interesse, at der blev saa faa Mestre som muligt, og at de var saa dygtige som muligt. Dermed tav Svendene. Den Tid var endnu ikke kommen, hvor man regnede med dem som Faktor i Faget. Den af Tillys Gærninger, der har baaret størst Frugt og haft Betydning udover de snævre Rammer, indenfor hvilke Lavet levede, er dog utvivlsomt Oprettelsen a f Farvemøllen. Den 8. December 1843 udsendtes Cirkulære til Lavets Interessenter 0111 Deltagelse i denne Institution, og som alle ved, lykkedes Arbejdet fuldstændigt.*) Foruden alle disse Foretagender udførtes der fra Tillys Side et energisk Arbejde paa at faa Mesterstykket forandret, saaledes, at det bedre passede med Tidens Krav. Den 19. Juli 1845 blev der til Magistraten indgivet For­ slag om, at Mesterstykket for Fremtiden skulde bestaa af:

*) Angaaende Enkelthederne henvises til C. F. Stegemanns fortjenstfulde Skrift 0111 Farvemøllen.

8