MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

— 1 3 6 —

hed Rettigheder og Beskyttelse var borte; men endnu var det ikke gaaet op for den, at det Grundlag, hvorpaa den skulde udvikle sig, maatte lægges af den selv ved et langsomt og slidsomt Arbejde. For denne Slægt stod den gamle Lavs­ tid — trods Fattigdom og Mangel paa Anseelse — i det store og hele som en gylden Tid, og for den vedblev de tvungne Fagprøver og de tvungne Organisationer at staa som efter­ stræbelsesværdige Idealer. Ved egen Kraft mente den intet at kunne udrette; kun, naar Regeringen og Lovgivningsmag­ ten satte sig i Bevægelse, troede den, at der kunde opnaas en nogenlunde betrygget Fremtid for Haandværkerstanden. Lige ned til vor Tid vedblev disse Synsmaader at være raadende indenfor den største Del af den danske Haandværkerstand. Ogsaa indenfor Malerlavet er der gentagne Gange bleven ud­ talt Tilslutning til dem. Ved Siden af denne Slægt, der saaledes i alt væsentligt fortsatte Overleveringen fra Lavsvæsenets Tid, fremstod der imidlertid lidt efter lidt ikke saa faa yngre Mænd, der var opvokset uden nogen Forbindelse med det gamle. De var for det meste optugtede under den frie Konkurrences hidsende og sporende Indflydelse, og tjent sig op, som de fleste havde, fra bar Bund, stolede de i alt væsentligt kun paa sig selv. De allerfleste af dem saa paa den tvungne Fagorganisation og paa, hvad der stod i Forbindelse dermed, som Taabeligheder, der hindrede dem i at faa Albuerum. De skulde nok, mente de, vise, hvad de duede til, paa anden Maade. Det er Mænd af denne Art, der har dannet de store Forretninger og for en