MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

— 12 — til Kunstnere, og denne Sondring mellem Kunst og Haand- værk, begyndt i det 16., fuldendes lidt efter lidt i Løbet af det 17. Aarhundrede, hvorved det dog ikke bør glemmes, at Kunstmalerne stadig udgik fra Malerhaandværkernes Rækker og fik deres første Uddannelse hos dem. I social Henseende har Adskillelsen mellem Kunst og Haandværk sikkert endnu ikke haft væsentlig Betydning. De faa Kunstmalere, der skilte deres Interesser fra Haandværkets og dyrkede den frie Kunst, var yderst faa, alene af den Grund, at det saa at sige kun var Fyrstehofterne, der kunde byde dem Arbejde og Underhold. Økonomisk set betyder Dannelsen og Væksten af en Malerhaandværkerklasse derimod det, at Haandværkets Dyr­ kere har slaaet Rod i Samfundet. Malerhaandværket er fra en Luxusbestilling bleven til et borgerligt Erhverv , som alle maa bruge. Maleren behøver ikke længer at drage fra Sted til Sted for at tilbyde sin Arbejdskraft. Han kan nedsætte sig som fast bosiddende Haandværker, og det er Kundernes Tur at komme til ham. Selvfølgelig kunde dette kun ske i nogenlunde velbe­ folkede og nogenlunde velhavende Byer. For Danmarks Ved­ kommende blev der af denne Grund for lange Tider kun Tale om en By, nemlig Hovedstaden: Kjøbenhavn1). Fra Begyndelsen af det 17. Aarhundrede ser vi imidlertid ogsaa her fremstaa en ret talrig Malerklasse. Det kunde ikke

*) Først i det 18. A arhundrede fik O dense og A alborg M alerlav. D isse B yer samm en med K jøbenhavn er de eneste, der opnaaede at faa Haandværket organiseret.