MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

— i5 —

Det var ikke det første Forsøg, Kongen gjorde paa at komme Lavsvæsenet til Livs. 1613 havde han helt ophævet det. Sandsynligvis var Meningen dermed, at hæve alle de gamle Skranker, som hidtil havde hindret Adgang til Lavene, og sætte Grænser for Haandværkernes Prisvilkaarligheder. Hensigten opnaaedes imidlertid ikke. Lavene satte sig til Mod­ værge og vedblev — trods Kongens Bud — at bestaa og rette sig efter de gamle Skraaer. Det kunde Kongen ikke finde sig i, og i Overensstem­ melse med Tidens Tankegang, at alt kunde ordnes ved Love, bestemtes det, at alle Mestre i ethvert Haandværk skulde »forfatte nogle visse Vilkaar«, og indgive dem til Borgmestres og Raads Overvejelse. Vi tør gaa ud fra, at Malerne, ligesom andre Haandværk1), har fremsat deres Ønsker for Øvrigheden. Desværre ved vi ikke nu, hvad disse er gaaet ud paa, men Sandsynligheden taler for, at man har forlangt adskilligt mere, end der kunde opnaas. En Gang i Løbet af Aaret 1622 er da den nye Skraa udkommet, hvorved Lavet fik fast Grundvold at bygge paa. Uheldigvis er denne, som foran bemærket, ikke bevaret, men da alle de i dette Tidsrum udstedte Skraaer er ens, er det tilladeligt at gaa ud fra, at Malernes er affattet efter den givne Recept. Vi kan derfor, uden at tage meget Fejl, paa Grund­ lag af de andre Lavs Skraaer, angive Hovedreglerne i Maler­ lavets Vedtægter. Det, der betones stærkest er: O rden og K on tro l.

K un de af Snedkerne og Væ verne forfattede »Vilkaar« er bevarede.