MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

— 20 ---- tjdøvelse. Den en Gang fastslaaede »Handwerksgewohnheit« maatte uværgerlig holdes, og den, der brød nye Baner og op­ fandt nye Methoder, selv 0111 de var til Gavn for Faget, var som Regel udsat for at blive anset for en vidtløftig Person, som man maatte tage sig i Agt for. Alt for ofte i vort Haandværks Hi­ storie — ogsaa indenfor Malernes Kreds — er nye Opfindelser bievne mødt med Kulde og Mangel paa Forstaaelse. Hvad Svendene angaar, er der ingen Tvivl 0111, at de 0111 muligt i endnu højere Grad end Mestrene har holdt paa Zimftigheden og har krævet den gennemført paa det strængeste. For Svenden, der ikke var bunden til noget bestemt Sted, men ofte vandrede viden om, var det af Vigtighed at sikre sig en god Modtagelse, hvorhen han kom i Verden. Men dette var kun muligt, naar »Handwerksgewohnheiten« nøje blev overholdt, det ene Sted som det andet. Mesterens Interesser vare naturligvis i overvejende Grad rettede paa de stedlige Forhold, og heraf kunde der til Tider opstaa ret stærke Spændinger mellem Mestre og Svende. Desværre kender vi intet til Malerlavets indre Forhold i det første Aarhundrede af dets Tilværelse. Alle Dokumenter og Protokoller fra denne Tid ere forsvundne, en Del rimelig­ vis ved den store Brand i Kjøbenhavn 1728. Det eneste, vi ved fra denne Periode, er at Malerlavet ved sine Oldermænd 1648 og 1650 deltog i Valget af Frederik III og den senere Christian V. De to Oldermænds Navne vare henholdsvis David Etner og Povel Boemand. Før 1648 har Malerlavet maaske været i Forbindelse med Glarmestrene. Der findes nemlig et Signet med Malernes og