MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

Gud i mange Maader fortørnes, adskillige Paafund er optænkt, hvorved stor Ødselhed foraarsages, og Haandværksfolkene den ene den anden med stor unyttig Omkostning besværger, Tiden og, som de til deres Næring skulde bruge, unyttig bortspiller, og derover endelig selv i største Armod og Skade geraader«. Det foreskrives derefter, at ingen skal være forpligtet til at staa under noget Lav, »langt mindre nogle selvgjorte Ved­ tægter, som hidtil haver været i Agt taget staa for fulde.« Kongen vil selv resolvere, hvilke Haandværk, der skal staa under Lavsartikler. Indtil saadant skete, maatte Bryggere, Bagere, Slagtere, Badskærere, Guldsmede, Tømrere, Snedkere, Murere, Smede, Kandestøbere, Prammænd, Færgemænd, Vogn- mænd, Bødkere og Brolæggere nyde de dem allerede tilstaaede Artikler. I denne Fortegnelse over Haandværk, der vedblivende ere forsynede med Lavsartikler, savner vi Malerne. Dyrkerne af dette Haandværk har altsaa faaet Tilladelse til at staa udenfor Lavsorganisationens Rammer, hvad der reelt vil sige det samme som, at Malerlavet er bortfalden. Nogen formel Ophævelsesakt er dog næppe udstedt, og sand­ synligt er det heller ikke, at Lavet skulde have opløst sig selv. Vi tør tværtimod gaa ud fra, at Malerne har presset paa Regeringen for at faa nye Love. I den Omordning af Lavsvæsenet, som fandt Sted de følgende Aar ved Udstedelsen af nye Artikler, lykkedes det da ogsaa Malerne at komme med. Den 29. April 1684 gives der dem en ny Skraa, og der­ med paany Eneret til Haandværket.