MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

27 —

—

gaa med det Privilegium, der 30. Juni 1691 blev udstedt for Billedhugger Johan Fisker til at male og »laxere« de Billed­ skærerarbejder, han selv maatte forarbejde. Værre var det derimod, naar en vis Christian Zimmerman 1699 fik kgl. Brev paa at maatte indtages i Lavet uden at have udstaaet sit Mestersvendsaar. Han skulde dog forfærdige det lovbefalede Mesterstykke. Men helt forkasteligt fra et Lavsstandpunkt var det, naar Cornelius Hans Smidt 1720 fik Tilladelse til »at ernære sig af Malerprofessionen med egne Hænder i to Aar ior i den Tid at gøre sig mere erfaren i Landskabers Maling, saa og at kunne erhverve sig noget til at komme i Lavet for«. Det kunde endda gaa med saadanne enkelte »Brevmestre«, som de haanligt kaldtes. Dem fik man dog indenfor Lavet og kunde paa den Maade passe paa, at de for Fremtiden holdt sig Artiklerne efterrettelige. Rent galt var det derimod med den Masse Soldater, der fik Tilladelse til paa egen Haand at udøve Haandværket uden Forpligtelse til at indtræde i Lavet. Overfor den Slags Bønhaser var Forbitrelsen stor. Men derved var intet at gøre. Den Tid var forbi, da Lavene kunde lade haant om et kongeligt Bud. Enevælden havde baade Magt og Midler til at sætte sin Vilje igennem. Den »højkongelige Majestæt vor allernaadigste Arvekonge og Herre« maatte lystres. Intet Under da, at Lavet paa sin Side gjorde, hvad det kunde for at gøre Adgangen snæver og for at holde paa Privilegierne. Undertiden kunde man dog være for ivrig, og saa var det atter galt. 1720 klagede saaledes Simon Matiisen ,