MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

28 —

—

der havde arbejdet som Svend i 20 Aar over, at Malerlavets Oldermand og en Del af sammes Mestere havde gjort ham adskillige Vanskeligheder, saa at han ikke havde kunnet fuld­ ende sit Mesterstykke. Den 31. Januar 1721 faldt Afgørelsen, der gik ud paa, at han skulde optages i Lavet uden at gøre andet Mesterstykke end det, han havde paabegyndt. Forøvrigt faar man i det Hele Indtryk af, at det var det rene Lotterispil at lade en Sag gaa til Kongens Afgørelse. Man kunde ofte faa Afslag baade en og to Gange for saa endelig at faa sin Bøn opfyldt tredje Gang. Undersaatterne vidste, at Kongen var Fader for dem alle, og at han som en god, men undertiden mindre fornuftig, Fader tilsidst lod sig bevæge for at blive fri for Paahæng. Et Eksempel er Henrich Schilling. To Gange havde han søgt om Tilladelse til at »incorporeres« i Malerlavet mod en billig Kendelse, og to Gange var han bleven afvist. Han kom igen tredje Gang, og ligesom tidligere rykkede Older­ manden frem med sine Forestillinger mod denne for Maler­ amtet »fornærmelige« Ansøgning og bad ham henvist til at arbejde for billig Løn ved Lavet, indtil han havde faaet den Perfection »at han kunde betjene sig af de Midler, som de allernaadigste Lavsartikler foreskriver den, som vil være Mester i Lavet«. Nu hjalp der imidlertid ingen Modforestillinger. Schilling fik Lov til at optages mod en billig Kendelse ( n/8 1751). Faa Dage efter søgte da Lavet om, at Schilling maatte blive tilholdt at lave Mesterstykke, men uden Resultat. En af de vægtigste Bevæggrunde, Ansøgerne kunde frem­ føre var de store Omkostninger, der var forbundne med Op