MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

tagelsen i Lavet. Gang paa Gang kom Regeringen tilbage til dette Punkt og nedsatte Optagelsespengene. Det hjalp en Stund, men faa Aar efter finder man, at Lavene atter har faaet dem i Vejret. Det var dog ikke saa meget Optagelses­ pengene, Ansøgerne jamrede sig over, som over Mesterstykket. Det kostede som Regel ikke lidt, og navnlig var den Tid, der gik med til dets Forfærdigelse, ikke ringe. Regeringens Stilling til de talrige Ansøgere af denne Art har sikkert ofte været vanskelig. Den skulde jo baade vare­ tage Lavsmestrenes og de fattige Ansøgeres Tarv. I Reglen var det de sidste, der fik, hvad de bad om. Stemningen var paa faa Tidsrum nær overvejende mod Lavene. Ja efter Ud­ sigende af Kjøbenhavns Magistrat, der stedse var Lavene en tro Forbundsfælle, gik Udstedelsen af »Fribreve« for sig i Tusindvis. Værst blev det dog med Fuskere og Frimestre efter Branden i Kjøbenhavn 1728. For at 'faa Byen hurtig genop­ ført udstedte Regeringen et stort Antal »Fribreve«, saa Lavene efter deres eget Sigende saa den visse Ruin i Møde. En Komission nedsattes 173 1 til at undersøge Sagen. Resultatet kom dog først 8 Aar efter i en kgl. Resolution af 28. April 1739, der lovede, at der for Fremtiden ikke skulde blive flere Frimestre, et Løfte, som dog ikke blev strengt overholdt. Hvem kan under disse Omstændigheder fortænke de stakkels Lavsmestre i , at de, naar det var muligt, søgte at komme disse Fuskere, der ødelagde Haandværkernes Udbytte og Anseelse, til Livs. Man har nu saa lang Tid efter lidt vanskeligt ved at forstaa det store Apparat, der sattes i Gang