MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

4 4 —

—

ukendt i den T id 1). Svendene, navnlig indenfor Bygnings­ fagene, havde ved Lejligheder vist betænkelige Lyster til »Spa- sering«. For at sætte Stopper for den Slags farlige Bevægelser skyede man ikke at sætte selv den høje Enevælde i Bevægelse. I et Reglement af 24. April 1734 for Stenhugger-, Murer-, Tømrer- og Snedkersvendene optoges f. Eks. følgende stærke Trudsel: »De Svende, som under nogen Slags Pretext lader sig lyste, enten at rejse, for at ophidse deres Kammerater med sig at følge, eller at gøre et eller andet Oprør, og følgelig sig tilsammenrotter og holder sig tilbage, indtil de i en eller anden deres formentlige Pretention eller Besværing kunne blive føjede, fra at gøre noget Arbejde og hvad mere deslige indfaldende rebelliske Utilbørligheder være kan; deslige Oprørere skal ikke alene med Fængsel, Rasphus og Arbejde i Fæstningen, men endog, efter Omstændighedernes Beskaffenhed, og ligesom de befindes vidt at have drevet deres Ondskab og virkelig at have foraarsaget Skade og Ulempe, paa Livet straffes.« Om denne Bestemmelse har virket, er vanskeligt at sige. Det var ikke saa let at faa fat paa Svendene i paakommende Tilfælde. Som Regel uden Familie var de anderledes let be­ vægelige end vor Tids Arbejdere, og meget skulde der ikke til for at faa dem til at vandre. Imidlertid maa Øvrigheden have fundet Behag i denne Bestemmelse, thi nogle Aar efter — den 24. November 1749 — udvidedes den til at gælde for alle Fag. *) Se nærmere herom: C. Nyrop: Fortids Arbejdsforhold i »Tilskueren» Marts 1902 .