MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

— 46 —

dene, der — i hvert Fald i Længden — førte deres Krig igennem. Flvad der har været »Handwerksgewohnheiu indenfor Malerne, har Overleveringen kun bevaret saare lidt 0111. At der imidlertid hos Malerne som Følge afvandringerne har dannet sig en Række Vedtægter, fælles for alle Svende i Ind- og Udland, er givet. Ikke blot rejste mange Svende udenlands, men ogsaa mange fremmede Svende arbejdede her. Til Tider har de fremmede Nationer — særlig fra det hellige romerske Rige — vistnok været i Flertal, og i de fleste Lav havde de deres sær­ lige Organer. Malersvendene i København havde saaledes baade en tysk og en dansk Oldgesell. Malersvendene har da uden Tvivl været opfyldt af Tanken om deres »Ærlighed« som rette ziinftige Svende, og at de paa dette Omraade ikke gik paa Accord, er der bevaret os flere Eksempler paa. »Den 29. September 1738«, fortæller Lavsbogen, »indkom en Klage fra Mikkel Basse over hans Læremester Christian Peder Getrøyer, hvorledes han 0111 Aftenen, da han kom hjem og var bleven gjort til Svend i Amtet, ilde blev trakteret med Ørefigen og Nævehug, saavelsom hannem hans Kaarde fra Siden borttrukken og fratagen.« Dommen lød saaledes: »Ge­ trøyer bør at betale til Lavets fattige 4 Rdlr. i Straf, dernæst at erklære Mikkel Basse for samtlige Lavets Svende for at være en brav Karl og dernæst at sætte hannem sin fratagne Kaarde paa.« Som man ser, er her Tale om intet mindre end en for- .