MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

- 48 -

hvor han var bleven gjort til Svend. Denne Handling er vel nok foretaget med visse Ceremonier, men hvorledes Ceremo­ niellet ellers har været, vides ikke. Sandsynligvis har der baade været Taler og Skaaler i rigelig Mængde. At man til den sidste Del af Handlingen har været i Be­ siddelse af de nødvendige Redskaber, fremgaar af en Notits fra 1742, efter hvilken der af Svendene er anvendt 6 Dir. 1 Mk. 8 Sk. til en stor engelsk Tinkande og tvende smaa Kan­ der, »som de til Nødvendighed ville bruge.« Nogle Aar efter (1756) var Velhavenheden dog saa stor, at man kunde anskaffe den endnu eksisterende Sølvvelkomst. En Gang optagen i de »kunstelskende« Malersvendes Kres, havde den nye Svend en særlig Standsære at hævde. Han maatte i hele sin ydre Fremtræden iagttage hele den Række af Skikke og Vedtægter, der var ubrydelig Lov for enhver »ærlig« Svend. Ganske vist faldt Svendenes Begreber 0111 an­ stændig Optræden ikke altid sammen med, hvad andre Men­ nesker mente 0111 den Ting, og for den almene Bevidsthed kom den zunfttige Svend ofte til at staa som en Mellemting af en Friskfyr og en Bølle, som det ikke altid var behageligt at omgaas. Paa den anden Side maa det dog ikke glemmes, at Svendelivet skabte en Følelse af athøre sammen, der var af moralsk Værdi for Standen. Den ytrede sig overfor Kammeraterne som en aldrig trættet Hjælpsomhed, ved »Geskænk« for den vandrende, ved Understøttelse til den syge Svend og Begravelseshjælp til de døde. Overfor Mestrene som et ubrydeligt Sammenhold, der aldrig rokkedes og aldrig ustraffet krænkedes.